Kvinder og uddannelse
2/3-dele af alle verdens analfabeter er kvinder.
Den største årsag til at kvinder går ud af skolen er ægteskaber, fødsler og SGBV.
Hvert år en pige går i skole øges hendes indtægtsmuligheder med 10-15%.
Hvis piger kommer i skole kan antallet af fattige mennesker mindskes med 170 millioner.
Jo længere piger går i skole jo færre og sundere børn får de
Uddannelse for piger styrker både deres økonomiske, sociale og sundhedsmæssige rettigheder og muligheder
Finansiering af fremtiden – glem ikke pigers uddannelse. Dette var det overskriften på torsdagens arrangementet organiseret af Oxfam IBIS og Uddannelsesgruppen under Globalt Fokus. Arrangementet blev afholdt som del af Aktionsugen for uddannelse 2017. Dette skete for at minde politikerne om deres løfte og forpligtigelse til Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse. Aktionsugen 2017 blev afholdt som led i Hele Verden i Skole kampagnen om børns ret til uddannelse.
Læs mere om Hele Verden i Skole
Ifølge Oxfam IBIS er uddannelse en grundsten i ethvert samfund. Uden et uddannet samfund kan vi ikke imødekomme nutidens store udfordringer. Uddannelse giver nemlig virtuel kapital, viden og evner man bærer med sig resten af livet. Uddannelse giver tilmed social mobilitet, former aktive medborgere og skaber mulighed for at ændre magtforhold.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs pointerede at uddannelse er nøglen til frihed. Ministeren udtalte, at det både er urimeligt og forkert at blot fordi man er pige, fratages man nøglen til frihed og dermed muligheden for at sidde i førersædet for at bestemme over sit eget liv. Dertil understreger ministeren, at det også er ufornuftigt, når piger ikke har samme adgang til uddannelse. Vi kan nemlig øge den globale BNP med 25 procent, hvis piger og kvinder fik samme uddannelsesmæssige rettigheder og muligheder.
Ifølge Alice Albright fra Global Partnership for Education står vi over for en global uddannelses krise, hvor vi ikke vil have de fornødne kompetencer og evner til at løse eksempelvis klimakrisen og etablere fred i verden. Uden øjeblikkelig handling vil mere end 825 millioner unge – af de estimeret 1,6 milliarder unge mennesker i 2030, være ude af stand til at erhverve grundlæggende uddannelsesmæssige færdigheder og dermed blive afskåret økonomiske muligheder. Albright understreger at vi ikke må glemme, at der er sket enorm fremgang på uddannelsesområdet. Dog er det afgørende, at vi fortsat fokusere på vigtigheden af uddannelse for alle, da piger stadig bliver udeladt af uddannelsesligningen i mange udviklingslande.
For at sikre uddannelse til alle vurderer Oxfam IBIS, at der er behov for en fordobling af budget til uddannelse globalt set. Dette skal ske gennem et mere stabilt økonomisk flow og ikke gennem skiftende politiske prioriteringer.
Hos CEO for Women Deliver, Katja Iversen, er beskeden klar. Vi er nødt til at se integreret på uddannelse, både økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt, for at mødes over skæl. Verden vinder nemlig kun, når vi investerer i piger og kvinder.
Således lød dagens klare hovedbudskab fra samtlige deltagere, at vi skal handle nu for at sikre Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse til alle i år 2030. Vi skal investere i uddannelse for ikke at tabe fremtidige generationer på gulvet. Derfor skal hele verden i skole – både piger og drenge.
Arrangementet bød på oplæg fra udviklingsminister Ulla Tørnæs, Annelie Abildgaard (kommunikationschef, Oxfam IBIS), Kira Boe (Senior Education Advisor, Oxfam IBIS), Alice Albright (Global Partnership for Education), Tijani Hamza (landedirektør, Oxafam Ghana), Katja Iversen (CEO, Women Deliver) samt Sana Mahin Doost (Danske Studerendes Fællesråd). I paneldebatten kunne man opleve: Mette Gjerskov (S), Claus Kvist Hansen (DF), Kristian Hegaard (R), Tore Asmussen (Danmarks Læreforening) og Kira Boe (Oxfam IBIS).