Det er nu fire år siden, at fødselaren gik på pension efter 35 år i udenrigstjenesten, heraf de 25 på poster i udlandet.
Alle poster var i Den 3. verden, herunder store danske samarbejdslande indenfor udviklingsbistanden som Tanzania, Bangladesh, Kenya og Nepal.
Ungdomsårene tilbragtes i Århus, hvor han blev matematisk student og senere cand.jur. i 1975.
Jurastudiet trak ud, for han skulle også nå at være postbud og rejsefører – det sidste hos Tjæreborg, hvor han rullede med en af busserne sydpå i 1967.
Et møde i Caribien
Senere var det med fly og da han blev rejseleder på det SAS-ejede Globetrotter gik turen til Trinidad & Tobago i Caribien.
Her mødte han som 26-årig sin senere kone, indiske Shakuntala Haraksingh, som han fik en søn og en datter med og som i øvrigt uddannede sig til agronom i København.
Efter en kort omvej over et advokatfirma kom han ind i udenrigstjenesten i 1975 og blev 1. ambassadesekretær på ambasaden i Tanzania 1978-81, senere gik vejen til den bangalske hovedstad, Dhaka, som bistandsråd (1986-91) og videre som ambassaderåd i Kairo i Egypten (1993-97).
Pr. 1. januar 1997 blev han ministerråd og charges d àffaires på ambassaden i Bangladesh og fik to år senere tittel af ambassadør.
Dambrugene i Bangladesh
Det var her, at Finn Tilsted gav et vægtigt indspark til udviklingen af aqvakultur, som i dag er med til at skaffe indkomst og ernæring til millioner af bangalere.
Som han fortalte i et interview i 2007 med journalist Bjarne Wildau:
“Folk i Bangladesh levede af fisk, ris og karry. Næsten hver eneste familie havde et vandhul eller en dam, hvor man kunne holde fisk. Når fiskene var store nok, spiste man dem selv, eller solgte dem”.
“Nye småfisk fangede man i floden, de blev sat ud i dammene. Nogle gange var det de rigtige fisk der blev sat ud, andre gange var det rovfisk, der fortærede familiernes kommende madforsyning”.
“For at forbedre damproduktionen udviklede vi et koncept, som producerede småfisk. Vi hjalp med at etablere private udklækningsanstalter, hvor bønderne kunne købe fisk til deres damme Så vidste de hvad de satte ud i dammene”.
“Bøndernes fiskeproduktion blev nu effektiv. Seks måneder efter at småfiskene var sat ud i dammene, kunne de spises, eller sælges”.
“For mennesker, der – hvis de overhovedet har adgang til kontanter – bruger størstedelen af deres indkomst til mad, var det en revolution, som de tilmed blev mætte af”.
Derefter gik ambassadør-vejen til Kenya (2001-05), hvor han oplevede det østafrikanske land i en brydningstid på vej mod mere “ægte” demokrati.
Årene i Nepal
Himalaya-landet blev næste station, og han blev her den første danske residerende ambassadør.
Også i Nepal var der knas i demokratiet og en konge, som fyrede regeringen.
Danmark deltog aktivt i demokratiserings-bestræbelserne og i at skabe fred mellem regeringen og de nepalesiske maoister, som siden 1996 havde ført en oprørskrig mod kongen og hans styre.
I 2006 indgik de politiske partier en fredsaftale, der førte til skabelsen af et nyt Nepal som republik.
Se også TV-interview med Thllsted fra tiden i Nepal på
https://www.youtube.com/watch?v=UmsybaWh_kM
Lidenskabelig fotograf
Der var mange andre indslag i årene i det smukke bjergland. Som da ti nepali-kvinder ville bestige Mr. Everest og fik dansk støtte – se
http://u-landsnyt.dk/nyhed/15-04-08/10-nepali-kvinder-vil-op-paa-mt-everest-med-budska
Eller da den lidenskabelige fotograf i ambassadørstolen udstillede fotos sammen med sin amerikanske og indiske kollega i 2009 i Kathmandu.
Det skete på Indigo Gallery i Nepals hovedstad og overskuddet gik til velgørenhed.
“For en diplomat er et kamera et godt redskab til at lære et land at kende. Når man fotograferer, kan man fokusere på detaljer og særlige kendetegn ved mennesker og landskaber”, som Thilsted sagde.
Se flere af hans billeder på http://nepal.finnthilsted.dk
Medfølgende ægtefælle
I 2010, da han blev hjemkaldt til tjeneste i København, fik hans hustru et job i Worldfish under landbrugsforsknings-samarbejdet CGIAR i Bangladesh.
Thilsted besluttede, at tiden var inde til, at det nu var ham, der var medfølgende ægtefælle. Han gik derfor på pension fra diplomatiet i 2011.
Det er siden blevet til mange rejser, især i Sydasien og Caribien, og tid til at skrive lidt om disse områder og udvikle interessen for fotografering.
Dagen fejres med familien i Sydfrankrig.
De 10 millioner til Danmark…
Lige her til sidst en krummelure fra Bangladesh.
I august i fjor afviste Finn Thilsted på det bestemteste, at landets premierminister overfor ham havde bedt Danmark om at aftage 10 millioner bangalere fra det overbefolkede land, da han kom i afskedsaudiens hos hende.
Det stod ellers i indledningen til et udspil om en ny udlændingepolitik fra Venstre, forfattet af bl.a. tidl. udviklingsminister Søren Pind.
Venstre slettede derpå den omstridte indledning.
Som Thilsted sagde til Politken:
“Bangladesh’ premierminister ville aldrig nogensinde bede Danmark om at modtage 10 millioner mennesker. Det giver ingen mening”.
