Hvis det kommer som en overraskelse, at EU er den store vinder på udviklingsområdet i regeringens udspil til finansloven for 2021, er det ikke helt underligt. Det er nemlig gået helt under radaren i præsentationen af udspillet og Regeringens udviklingspolitiske prioriteter, og det har heller ikke fremkaldt de store reaktioner.
Men faktum er, at Danmarks bidrag til EU’s fælles udviklingsbistand står til at stige med over en halv milliard kroner fra 2020 til 2021. I alt bliver det danske EU-bidrag i 2021 på 2.479 millioner kroner, hvor det på dette års finanslov er på 1.925 millioner.
At den voldsomme stigning ikke har påkaldt sig den store opmærksomhed, er der nok to årsager til.
For det første lever den fælles EU-udviklingsbistand – trods sin størrelse og betydning – generelt et stille liv. For det andet er størrelsen af det danske bidrag ikke til forhandling i forbindelse med finansloven. Det fastsættes nemlig i forbindelse med vedtagelsen af det fælles EU-budget.
Det skete senest i juli i år, hvor EU-landene nåede til enighed om budgettet for 2021-2027, som også omfatter EU’s fælles udviklingsbistand og de enkelte EU-landes bidrag til budgettet. Og det nye budget medfører altså en markant stigning i det danske bidrag de kommende år. Både fordi budgettet vokser, og fordi Storbritannien efter Brexit ikke længere bidrager til den fælles EU-kasse.
Flere flygtninge skal håndteres i nærområderne
Der bliver også flere penge, 350 millioner kroner, til nærområder, migration og skrøbelige lande, så regeringen ifølge sine egne opgørelser afsætter mere end 5 milliarder kroner til formålet. Her er hele den humanitære bistand – som i 2021 fastholdes på de rekordhøje 2,7 milliarder – regnet med. Hertil kommer nærområdeprogrammer, migrationsindsatser og en række multi- og bilaterale bidrag til skrøbelige regioner og lande.
Det overordnede rationale er at bidrage til, at flygtninge i langt højere grad modtager hjælp i deres nærområder. 110 millioner kroner afsættes for eksempel til at ”løfte regeringens ambition om et retfærdigt og humant asylsystem”, der ligefrem har fået sin egen forkortelse: ROHA.
Andre 50 millioner afsættes til en indsats, der skal styrke modstandskraft, reducere skrøbelighed og forbedre levevilkår i Nordafrika, ligesom der bliver 125 millioner til en ny international pilotmodel, der er målrettet fremtidens flygtningerespons i Afrika.
Regeringen vil også fortsætte indsatsen for at få hjemsendt flere flygtninge, der har modtaget afslag på asyl i Danmark, og afsætter 110 millioner til at forbedre oprindelseslandenes mulighed for at håndtere migrationsudfordringer og at tilbagetage egne statsborgere.
Mere til Asien og Mellemøsten – i hvert fald i 2021
I lyset af regeringens ønske om at fokusere dansk bistand på Afrika er det overraskende er det, at posten ”Asien, Mellemøsten og Latinamerika” går fra 210 millioner kroner i 2020 til 600 millioner i 2021. Forklaringen skal findes i forventede tilsagn på 200 millioner kroner til Syrien og 100 millioner kroner til Afghanistan i 2021. Ingen af de to lande står til at modtage danske tilsagn i år, og for Syrien ventes ikke nye tilsagn efter 2021, mens bidraget til Afghanistan står til at fastholdes på samme niveau de følgende år.
Myanmar og Bangladesh, de mere klassiske danske prioritetslande i Asien, står hver til 50 millioner i 2021, hvorimod der ikke budgetteres med direkte tilsagn til dem fra 2022 og frem.
Endnu mere engagement
Der er en række andre ’vindere’ i finanslovsforslaget, om end der her er tale om noget mindre beløb
I lyset af coronakrisen lægger regeringen op til at fordoble det danske bidrag til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der går fra 35 millioner i 2020 til 70 millioner i 2021. Også det danske bidrag til Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria øges – fra 100 til 125 millioner kroner.
Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) ønsker fortsat at styrke den danske befolknings engagement om det internationale udviklingsarbejde og Verdensmålene. Da han først fremlagde det, blev det kendt som ministerens begejstringsprojekt, og til det formål bevilgede Prehn i slutningen af 2019 20 millioner kroner i en “engagementspulje”, som CISU bestyrer. I 2021 afsættes samme beløb.
Det bidrager til, at posten ”Oplysningsvirksomhed” løftes fra 28 millioner kroner i 2020 til hele 64,5 millioner kroner næste år. En del af stigningen skyldes ekstra 14,5 millioner kroner til Danidas egen oplysningsvirksomhed.
