Ud af verdens befolkning på lidt mindre end otte milliarder mennesker levede 82,4 millioner i 2020 som fordrevne eller flygtninge. Det svarer omtrent til én procent af menneskeheden og 14 gange Danmarks befolkning.
For niende år i træk er det tal steget, og siden 2011 er der rent faktisk sket en fordobling af antallet. Dengang var det ”kun” lige under 40 millioner. I 2019 var det 79,5 millioner, så der er kommet knap tre millioner flere flygtninge på ét år.
Tallene stammer fra FN’s højkommisariat for flygtninge, UNHCR, der netop har sendt sin årsrapport for 2020 på gaden. Den kan ses her.
Mange flygtninge, men flest internt fordrevne
Når man taler om fordrevne, så dækker det over en række forskellige grupper.
For det første er der flygtninge, altså mennesker, der er flygtet til et andet land. Denne gruppe består af godt 26 millioner mennesker.
Den næste gruppe er de internt fordrevne. Det er mennesker, der er på flugt, men stadig befinder sig inden for deres hjemlands grænser. Dette er langt den største gruppe af fordrevne – 48 millioner.
Den tredje gruppe er venezuelanere, der har forladt deres hjemland, hvor økonomien er nedsmeltet, og samfundet er ved at gå op i limningen. Dem er der 3,9 millioner af.
Endelig er der asylansøgerne, som fylder en del i den danske debat. Dem er der på globalt plan 4,1 millioner af. Dette tal er ikke steget siden 2019, men det er alle de andre. Der er dog sket et markant fald i antallet af nye asylansøgninger. Hvor der i 2019 kom omtrent 2,3 millioner kom der kun 1,3 millioner i 2020.
Pandemien blev ingen dæmper
Tallene viser, at på trods af pandemien, der holdt store dele af verden i en skruestik i 2020, og en bøn fra FN’s generalsekretær om at holde våbenhvile i de væbnede konflikter, mens pandemien blev bekæmpet, så er konflikter og forfølgelse ufortrødent fortsat med at sende mennesker på flugt fra deres hjem.
Hvor befinder de sig så henne, de mange fordrevne og flygtede? De fordrevne er i deres egne lande, men lever ofte i usle lejre under kummerlige forhold.
De de største grupper af internt fordrevne finder man i Etiopien, Sudan, Mozambique, Yemen, Afghanistan, Colombia og landene i Afrikas Sahel-region.
Flygtningene bor for de flestes vedkommende i et af nabolandene til det land, de er flygtet fra. Kun 14 procent af alle flygtninge befinder sig i et land, der ikke ligger lige ved siden af hjemlandet. Landene de bor i er ofte i gruppen af lav- og mellemindkomstlande. En fjerdedel af alle flygtninge opholder sig i lande, der i forvejen er blandt de allerfattigste i verden.
Tyrkiet er det land, som huser flest flygtninge på verdensplan. Der bor 3,7 millioner, og det er syvende år i træk at Tyrkiet indtager denne førsteplads. Nummer to på listen er Colombia, der huser 1,7 millioner, som for en meget stor dels vedkommende er fra nabolandet Venezuela.
Først på en femteplads finder man et europæisk land, nemlig Tyskland, som i 2020 husede 1,1 millioner flygtninge.
Færre vender hjem
Når antallet af flygtninge og fordrevne stiger, er det ikke kun, fordi der kommer flere til. Det er også, fordi færre vender hjem igen. I 2020 vendte godt tre millioner internt fordrevne og 250.000 flygtninge hjem. Det var henholdsvis 40 og 20 procent færre end året før.
Antallet af flygtninge, der fik permanent opholdstilladelse, faldt også til det laveste antal i 20 år – blot 34.400. Det skyldes blandt andet Covid-19 pandemien, skriver UNHCR.
Fem lande producerer 2/3 af alle flygtninge
Flygtningene stammer for totredjedels vedkommende fra blot fem lande: Syrien, Venezuela, Afghanistan, Sydsudan og Myanmar.
En af de helt store flygtningegrupper er de palæstinensiske flygtninge, der blev fordrevet fra det nuværende Israel for mere end 70 år siden. Dem er der i dag 5,7 millioner af, og de fleste af dem er født som flygtninge i de palæstinensiske selvstyreområder og nabolandene Jordan, Libanon og Syrien.
Fra 2018 til 2020 er der efter UNHCRs skøn født næsten én million børn af flygtningeforældre, hvilket betyder, at børnene selv begynder deres tilværelse som flygtninge. Flere end fire ud af ti af verdens flygtninge er under 18 år.
Der skal mere internationalt samarbejde til
Mens antallet af fordrevne bare stiger og stiger, så savner chefen for UNHCR, højkommissæren for flygtninge Filippo Grandi, mere handling for at gøre noget ved de konflikter og den forfølgelse og undertrykkelse, der sender mennesker på flugt.
”Mens flygtningekonventionen fra 1951 og den globale flygtningepagt udgør de retlige rammer og redskaber til at reagere på fordrivelse, har vi brug for langt større politisk vilje til at håndtere konflikter og forfølgelser, der tvinger folk til at flygte i første omgang,” siger han.
Han opfordrer verdens ledere til at arbejde mere og bedre sammen om at skabe fred og stabilitet.
