FN-chef melder om ”grum virkelighed” i Venezuela

1200px-venezuela_shortages_-_eating_garbage_1_voa
Manglen på mad i Venezuela får de værst stillede til at rode skraldespande igennem i byerne.
Foto: VOA (arkiv/CC)
Forfatter billede

Den ”grumme virkelighed” iVenezuela, sagde Rosemary DiCarlo, består af en forværret økonomi hvor borgerne dør af forebyggelige årsager, og 3,4 millioner venezuelanere indtil videre har valgt at forlade hjemlandet på grund af de politiske og økonomiske forhold.

Civilsamfundsgrupper har rapporteret, at spædbørnsdødeligheden er steget med over 50 procent siden 2017, siger hun og tilføjer, at data fra Pan American Health Organization (PAHO) viser, at 80 procent af hospitalerne mangler tilstrækkelig medicin, mens op mod 40 procent af alt medicinsk personale har forladt landet.

Nødhjælp blokeret

FN har nu en koordineret indsats i gang for at få nødhjælp ind i Venezuela til de værst stillede indbyggere.

DiCarlo bemærkede, at forsyninger sendt fra Rusland og Kina er kommet ind i landet. Det sker i samråd med den venezuelanske regering.

Imidlertid er fødevare- og medicinske forsyninger, som kommer fra USA og andre lande, og som lige nu står ved de colombianske og brasilianske grænser, blevet blokeret af venezuelanske myndigheder.

Ruslands FN-ambassadør, Vassily Nebenzia, beskrev forsøget på at få amerikansk bistand til Venezuela som ”et forsøg på ulovlig levering af ukendt gods over grænsen” og tilføjede, at der var blevet foretaget et ulovligt forsøg på at overføre ”uverificerede” forsyninger, som Venezuela ikke har anmodet om.

Nebenzia tilføjede, at hvis USA er oprigtigt i sin vilje til at hjælpe det venezuelanske folk, ville landet være gået gennem FN-agenturer. Russerne – der er nogle af Maduro-styrets allierede – har med succes leveret 7,5 tons medicinske varer gennem Verdenssundhedsorganisationen (WHO) uden hindringer, sagde den russiske FN-ambassadør.

Rosemary DiCarlo


Foto: Eskinder Debebe / UN Photo

Med henvisning til forsøget på at få nødhjælp over grænsen fra Colombia til Venezuela, sagde Arreaza:

”Det var det sidste kapitel i kuppet i lørdags, og jeg kan fortælle jer, at det mislykkedes”.

I sidste weekend forsøgte venezuelanere i grænseregionerne at bryde den blokade, Venezuelas militær havde opstillet, og lade hjælpen komme ind. Det resulterede i, at fire mennesker blev dræbt af skud og 64 såret ved grænsen mod Brasilien. I Colombia melder migrationsmyndighederne om 285 sårede og tilskadekomne.