FN hyrer haitianere til at genopbygge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

København, 21. januar 2010: Onsdag blev de første 400 haitianere ansat af FNs Udviklingsprogram (UNDP). I dag eller i morgen ventes de næste 700 at komme til. Målet er at ansætte op mod 220.000 haitianere til at rydde op efter jordskælvet og bygge samfundet op på ny.

Murbrokker skal væk. Døde skal begraves. Skoler, hospitaler, banker, offentlige kontorer og posthuse skal repareres – eller fjernes og bygges op fra grunden. Det samme skal veje, broer, kloakker, vandforsyning og el-net.

Erfaringer fra tidligere katastrofer viser, at det er godt for de fleste menneskers mentale sundhed at deltage i oprydning og genopbygning. I Haiti har jordskælvet ikke alene lagt private hjem i grus – også mange arbejdspladser er forsvundet fra jordens overflade. Også her kan det såkaldte ’Cash for Work’-program hjælpe lokalbefolkningen på fode igen.

I Haiti vil kontrakterne løbe en måned ad gangen og betalingen være i den lokale valuta og lønnen svare til cirka 25 kr. om dagen.

Programmet er på den måde også med til at sætte samfundsøkonomien i gang på ny. Erfaringer viser, at for hver ansatte i programmet vil hjælpen sprede sig til fem andre personer – med godt 200.000 ansatte vil det sige over en million mennesker: For eksempel familie, lokale handlende og bønder der leverer landbrugsvarer til markeder.

Den første fase af programmet vil fokusere på Carrefour-Feuilles, som er et område syd for Port-au-Prince. Initiativet vil hurtigt blive udvidet til andre områder, som er hårdt ramt af jordskælvet – inklusive Leogane og Jacmel.

FN har foreløbig appelleret verdenssamfundet om 3 milliarder kroner til Haiti. FN koordinerer hjælpearbejdet i tæt samarbejde med den haitianske regering, donorer og nødhjælpsorganisationer. FNs Udviklingsprogram (UNDP) er udpeget til at stå for koordineringen af det tidligere genopbygningsarbejde og har foreløbig appelleret verdenssamfundet om at støtte med 184 millioner kroner.