Krisen på sundhedsområdet er blot en del af et omfattende sammenbrud i landet:
Den politiske krise spidsede til, da Juan Guaidó udråbte sig som midlertidig præsident 5. januar. Han er formand for parlamentet og mener, at den anden præsident, Nicolás Maduro, ikke er valgt på lovlig vis. En række af de toneangivende lande i Sydamerika har anerkendt Juan Guaidó som præsident og det samme har EU, USA og Canada. Landets militær støtter Maduro og det betyder, at han fortsat har magten i landet.
Økonomisk krise har sendt landet ud i hyperinflation. Der er mangel på mange basale varer og det har skabt et blomstrende sort marked for alskens ting – for eksempel medicin, som man ofte selv er nødt til at (forsøge at) skaffe, fordi hospitalerne ikke er i stand til det.
Varemanglen, hyperinflationen og en voksende fattigdom gør at mange ikke får mad nok og det betyder, at under- og fejlernæring breder sig.
Den voksende fattigdom har fået kriminaliteten til at vokse og politiet kan ikke følge med. Det er desuden hårdt spændt for med at holde de folkelige protester i skak.
BBC kom i weekenden med et eksempel på, hvordan kriminaliteten trækker et ødelæggende spor gennem samfundet:
På den største kirkegård i hovedstaden Caracas Cementerio del Sur er de fleste grave blevet vandaliseret og gravet op. Gravrøvere stjæler de dødes guldtænder og smykker og nogle gange knogler, der kan sælges til brug i religiøse ritualer.
Eladio Bastida, der begravede sin kone på kirkegården for halvandet år siden, fortæller til BBC, at han i dag knap nok kan komme hen til sin kones grav på grund af det rod, som gravrøverne har efterladt.
Han besøger graven hver eller hver anden uge for at se om den fortsat er intakt. Men han er bekymret for, at han en dag vil finde den gravet op.
En ”kompleks humanitær krise”
Der mangler en fuldstændigt overblik over sundhedssituationen i landet, for regeringen har ikke offentliggjort statistikker om folkesundheden og ernæringssituationen siden 2007, Samtidig har den slået ned på dem, der har offentliggjort den slags oplysninger, skriver HRW i rapporten, der blevet til i et samarbejde med forskere fra det amerikanske Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health.
Den er baseret på interviews med flere end 150 sundhedsarbejdere, venezuelanere, der er kommet til Colombia eller Brasilien, ansatte i humanitære organisationer, FN-ansatte og myndighedspersoner i nabolandene Colombia og Brasilien. Desuden har holdet bag rapporten analyseret det data de kunne få fingre i fra hospitaler og andre kilder i Venezuela.
Konklusionen er, at Venezuela står i det som i den humanitære jargon kaldes en kompleks humanitær krise – ”complex humanitarian emergency” på engelsk – og at det er bydende nødvendigt, at FN’s humanitære organisationer hurtigst muligt får lov at rykke ind med nødhjælp og eksperthjælp.
En kompleks humanitær krise er ifølge FN blandt andet kendetegnet ved, at der er sket et fuldstændigt eller betydeligt sammenbrud af staten, som kræver en international reaktion, der går ud over hvad en enkelt FN-organisation kan og må.
Nicolás Maduros regering har anerkendt at landet er i en alvorlig økonomisk krise og giver USA skylden på grund af de økonomiske sanktioner, som amerikanerne har sat i værk.
Regeringen åbnede i 2018 for at der kunne komme mere hjælp ind fra udlandet. Den afviser dog fortsat, at landet er i decideret humanitær krise. Som i de fleste andre spørgsmål er den alternative præsident Juan Guaidó lodret uenig med regeringen og har tidligere sagt, at han også mener, at landet har brug for massiv humanitær bistand.
HRW kræver i sin rapport, at FN får adgang til at skabe overblik over den humanitære situation og derefter sætte ind for at rette op på den. Organisationen kræver videre, at laves en sammenhængende plan for at hjælpe de millioner af venezuelanere, der er flygtet til nabolandene.
Hver tredje lære er rejst
Nicolás Maduro var udpeget som afløser da Hugo Chávez døde af kræft. I de første år af Chavez’ styre blev sundhedssystemet forbedret for den almindelige venezuelaner. Men siden 2012 er det gået tilbage og siden 2017 er tilbagegangen taget drastisk fart, skriver HRW.
Ifølge rapporten mangler hospitalerne i dag de mest basale ting og i 2018 blev det anslået at 22.000 læger, det svarede til en tredjedel af landets lægestand, havde forladt landet.
Ifølge en artikel fra januar 2019 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet begyndte spædbørnsdødeligheden at stige i 2009. I årene fra 1950 til 2000 stod Venezuela for nogle af regionens største fremskridt i forhold til at mindske dødeligheden blandt nyfødte og i årene 2005 til 2008 var tallet nede på 15 for hver 1.000 levende fødte børn, hvilket hvilket også er gennemsnittet i Latinamerika som helhed.
Overvældende beviser
Regeringen i Caracas gør hvad den kan for at nedtone krisen, men der er overvældende beviser for at landet befinder sig i en alvorlig humanitær kriser, skriver HRW.
En af de måder hvorpå regeringen forsøger at skjule omfanget af krisen er at undlade at offentliggøre information om befolkningens sundhedstilstand, som den ellers tidligere gjorde på jævnlig basis.
Folk der forsøger at samle data om sundhedstilstande eller taler højt om manglen på medicin og mad bliver chikaneret. Derfor er det ikke muligt at skabe en fuldstændigt billede af krisen, siger HRW.
Den hjælp der for tiden kommer fra udlandet er ikke nok til at afhjælpe problemerne og i flere tilfælde har regeringen sat forhindringer i vejen for de humanitære organisationer, der arbejder i landet.
Ved at nedtone krisens omfang og lade være med at invitere FN indenfor er landets myndigheder med til at gøre situationen værre for befolkningen, skriver menneskerettighedsorganisationen.
HRW anbefaler
Den mener, at FN’s generalsekretær bør komme med en officiel udmelding om, at Venezuela står over for en kompleks humanitær krise.
Herefter skal han og resten af FN’s topledelse presse på for at få Venezuelas regering til at åbne for at de relevante FN-organisationer kan iværksætte en storstilet humanitær indsats, der skal sikre befolkningen den nødvendige hjælp.
Regeringen skal på sin side overdrage alle relevante sundhedsoplysninger til FN’s organisation for organisering af nødhjælp, OCHA, og give FN fuld adgang til landet og nabolandene Brasilien og Colombia bør sikre at venezuelanere, der flygter dertil kan få adgang til lægehjælp og sundhedsydelser, mener HRW.
