FN-rapport: Yemens afsatte præsident stak milliarder i egen lomme

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Omfattende korruption har sikret Yemens mangeårige leder, Ali Abdullah Saleh, op mod 60 milliarder dollars, siger FN-eksperter. Pengene kan være spredt over hele verden i andre navne, viser rapport.

Yemens tidligere præsident Saleh, som blev afsat da det arabiske forår ramte det fattige land, stak hvert år omkring to milliarder dollars til side til sig selv under hele sin 33 år lange præsidentperiode.

I alt beløber det sig til omkring 60 milliarder dollars, svarende til knap 400 milliarder kroner – eller omtrent det samme som Yemens årlige bruttonationalprodukt (BNP).

Ifølge de FN-eksperter, der har kortlagt omfanget af korruptionen, er de mange milliarder skjult i en række lande verden over.

Pengene menes at stamme fra Ali Abdullah Salehs ”korrupte praksis som præsident i Yemen”, rapporterer eksperterne, lige som han har taget sig godt betalt af virksomheder, der ønskede at udnytte Yemens rige olie- og gasressourcer, lyder det i FN-rapporten.

“Det påstås også, at Ali Abdullah Saleh, hans venner, hans familie og hans medarbejdere stjal penge fra et brændstoftilskudsprogram, som op til 10 procent af Yemens BNP går til,” tilføjer rapporten.

Hjælp fra forretningsforbindelser

Saleh menes at have overført store dele af pengene til udlandet under andre navne, rapporterer britiske BBC.

For nogle måneder siden besluttede FN’s Sikkerhedsråd at indefryse alle Salehs værdier uden for Yemen .

Ekspertrapporten gør status på, om indefrysningen af værdier samt et rejseforbud mod ekspræsident Saleh har haft den forventede effekt.

Men indtil videre har Saleh formået at slippe uden om sanktionerne ved hjælp af mindst fem fremtrædende forretningsfolk fra Yemen, som har hjulpet ekspræsidenten og hans familie med at få penge ud af banken og overføre dem til andre konti i andre lande, skriver UN Tribune.

Yemen er det fattigste land i Mellemøsten og har i årevis været præget af politisk kaos. Saleh beskyldes selv for at have en finger med i spillet i den seneste bølge af politiske uroligheder, skriver BBC.

Det har ikke været muligt for den britiske tv-station at få en kommentar fra den afsatte præsident, men han har tidligere afvist alle beskyldninger om korruption.

Vide mere om Yemen?

Yemen ligger strategisk paceret på sydspidsen af Den arabiske Halvø og indsejlingen til Det røde Hav.

Internet-leksikonnet Wkipedia tegner et rids af landets rige kultur, omtumlede historie og de senere års begivenheder i krydsfeltet af radikale strømninger i den arabiske verden på

http://en.wikipedia.org/wiki/Yemen