Mens hedebølge og tørke hærger Europa, Kina og flere andre områder i verden, er der blevet udpeget en ny leder af FN’s klimasekretariat. Han hedder Simon Stiell og har tidligere været miljøminister i Grenada, en lille østat i Caribien.
“Simon Stiell, en sand mester i at komme frem til kreative tilgange til vores kollektive globale svar på klimakrisen, kommer med en unik vifte af færdigheder udviklet over en 30-årig karriere, sammen med bred erfaring i bilaterale og multilaterale anliggender,” lyder det i en pressemeddelelse fra FN’s Klimasekretariat.
Målene skal øges og indfries
Simon Stiell er den tredje leder af klimasekretariatet i træk, der stammer fra Latinamerika og Caribien. Han afløser mexicanske Patricia Espinosa, der trådte til efter costaricaneren Christiana Figueres. Sidstnævnte ledte FN-sekretariatet frem mod Indgåelsen af Paris-aftalen i 2015.
Arbejdet var imidlertid slet ikke færdigt med indgåelse af den globale klimaaftale. Den er skruet sådan sammen, at det overordnede mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader – og helst ikke lade den overstige halvanden grader – skal realiseres ved hjælp af landenes frivillige klimaplaner. Målene i disse planer, som de sender til FN-sekretariatet, er landene selv herrer over, og de har vist sig at være utilstrækkelige til at nå den overordnede målsætning.
Derfor kommer Simon Stiell til at stå i spidsen for klimasekretariatet i en tid, hvor der både er behov for at få landene til at skrue op for målsætningerne, og samtidigt have fokus på, at de rent faktisk bliver gennemført nationalt.
Her har der været gode nyheder fra USA denne sommer. Den amerikanske Kongres har nemlig vedtaget ny lovgivning på klimaområdet fra præsident, Joe Biden.
Initiativerne i den nye lovgivning skulle være tilstrækkelige til, at USA kan indfri deres klimaløfte til FN om at skære 40 procent i de klimaskadelige udledninger i 2030. EU er også ved at have lovgivning på plads, der kan indfri løfterne om at reducere udledning af drivhusgasser i unionen med 55 procent i 2030.
Afgørende rolle
Simon Stiell kender som repræsentant fra en af de små klimatruede ønationer om nogen de dystre konsekvenser af klimaforandringer. Grenada ligger i den østlige ende af det Caribiske Hav lidt nord for Venezuela. De små ønationer trues særligt af orkaner og stigende vandstande i verdenshavene, der kan gøre dem ubeboelige i en ikke så fjern fremtid.
Grundet deres klimaskrøbelighed har ønationerne også haft en afgørende rolle i de internationale klimaforhandlinger. Her har de langt mere magt end deres størrelse ellers ville tilsige. Ved det seneste klimatopmøde i efteråret i Glasgow skabte Mia Mottley, Barbados premierminister, overskrifter verden over med en passioneret tale.
Læs også: “2 graders opvarmning er en dødsdom for os”
