“2 graders opvarmning er en dødsdom for os”

gettyimages-495746004
Oversvømmelser i Kiribati
Foto: Jonas Gratzer/LightRocket via Getty Images
Thomas Jazrawi

1. november 2021

Der er en verden til forskel på en global opvarmning på 1,5 og 2 grader, og det gælder i allerhøjeste grad for klodens små østater. I forbindelse med åbningen af klimatopmødet i Glasgow kom der nødråb fra flere af disse klimaskrøbelige lande. 

Flere af dem var meget kontante, herunder en tale af Mia Mottley, premierminister i Barbados. 

“1,5 er det, vi skal bruge for at overleve. To grader er en dødsdom for mennesker i Antigua og Barbuda, for mennesker i Maldiverne, for mennesker i Den Dominikanske Republik og Fiji, for mennesker i Kenya og Mozambique, og ja, for mennesker på Samoa og Barbados,” lød ordene. 

Hun henviste til Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader og helst ikke lade den overstige halvanden grad. Klimatopmødet i Glasgow er blevet beskrevet af den britiske premimerminister, Boris Johnson, som et sidste håb om at holde målsætningen om halvanden grad indenfor rækkevidde. 

De klimaløfter, som nationerne har forpligtet sig på indtil videre vil nemlig føre til en temperaturstigning på 2,7 grader ved slutningen af dette århundrede, viser en nylig undersøgelse. 

Skuffelse og vrede
Det var tydeligt, at flere af de mest klimaskrøbelige lande er skuffede over de seneste opgørelse, som viser, at der er lang vej til klimamålene. Det kom blandt andet til udtryk i talen fra Fijis premierminister, Josaia Voreqe Bainimarama. 

“1,5 grader var det kompromis, som Fiji indgik sammen med alle verdens klimaskrøbelige nationer. Vi vidste dengang alt om den menneskelige tragedie, som det niveau af opvarmning ville medføre, men det sikrede i det mindste, at lavtliggende øer og samfund vil overleve. Seks år efter vil jeg spørge, hvor den velvilje har ført os hen? Verdens kollektive klimabidrag vil se os flyve forbi 1,5 grader ved slutningen af dette årti,” forklarede han. 

Premierministeren fra den lille østat angreb også en række unavngivne “ledere”, som “hellere vil kæmpe for kul end en fremtid med gode job og innovative industrier skabt af klimahandling.” Han nævnte ikke specifikke navne eller lande, men sagde, at de også forsøger at manipulere videnskaben. Det kunne derfor være en slet skjult henvisning til lande som Australien og Saudi Arabien, der ifølge en undersøgelse af Greenpeace har forsøgt at svække rapporter fra FN’s Klimapanel. 

Kysterne bliver ædt af havet
Østaterne i Stillehavet og Caribien kan allerede mærke havet presse sig på, og det bliver endnu værre i de kommende årtier. Seychellernes præsident, Wavel Ramkalawan, nævnte, at ud af de nuværende 150 øer i øriget vil der være under 50 tilbage i år 2100. Maldiverne er en anden ønation, hvis øer langsomt ender under havets overflade, og hele landet kan “forsvinde fra verdenskortet”, fortalte præsidenten, Ibrahim Mohamed Solih.