FN’s Sikkerhedsråd blev taget på sengen af Ruslands invasion i Ukraine

Ukrainere har torsdag aften søgt tilflugt i en af de metrostationer i Kijev, der er omdannet til beskyttelsesrum.
Foto: Chris McGrath/Getty Images
Forfatter billede

25. februar 2022

To minutter i fire – dansk tid – natten til torsdag og mindre end en time inde i Sikkerhedsrådets hasteindkaldte møde om Rusland/Ukraine-situationen, kom nyheden om, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ”gav tilladelse” til et angreb i Donbass-regionen i det østlige Ukraine.

Putin efterkom med sin tilladelse angiveligt et ønske fra de to ledere i de selvudråbte folkerepublikker Lugansk og Donetsk i det østlige Ukraine, der – antagelig på russisk initiativ – havde bedt om militær støtte for at afværge påståede angreb fra det ukrainske militær.

I en efterfølgende tale opfordrede Putin alle ukrainere til at nedlægge deres våben, og understregede, at det nu var Ukraine, der havde ansvaret for alle eventuelle blodsudgydelser, mens de russiske tropper invaderede Ukraine.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fik nyheden om Putins angreb under mødet i FN’s Sikkerhedsråd om netop Rusland/Ukraine-situationen. Her opfordrede FN-generalsekretæren på linje med størstedelen af verdenssamfundet Putin til at holde sig fra Ukraine.

“Hvis det virkelig er rigtigt, at en militæroperation er ved at blive forberedt, har jeg kun én ting at sige: Putin, stop dine tropper. Giv fred en chance.”

António Guterres var efterfølgende meget utvetydig i sin uddybende opfordring til den russiske præsident:

“Jeg må sige, præsident Putin: Træk – i menneskehedens navn – dine tropper tilbage til Rusland. Tillad – i menneskehedens navn – ikke at starte i Europa, hvad der kan blive den værste krig siden starten af ​​dette århundrede, med konsekvenser ikke kun ødelæggende for Ukraine, ikke kun tragiske for Den Russiske Føderation, men med en virkning vi ikke engang kan forudse i forhold til konsekvenserne for den globale økonomi på dette tidspunkt, hvor vi er på vej til at komme ud af COVID-pandemien, og hvor mange udviklingslande absolut er nødt til at have mulighed for en genopretning, som vil være meget, meget vanskelig, med de høje oliepriser, med stop for eksport af ​​hvede fra Ukraine, og med de stigende renter forårsaget af ustabilitet på de internationale markeder. Konflikten skal stoppe – nu.”

FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, meddelte senere torsdag, at man har bedt regeringer i nabolandene om at holde deres grænser åbne for dem, som søger sikkerhed og beskyttelse. UNHCR står klar til at støtte enhver indsats, der hjælper mennesker tvunget på flugt og har derfor øget UNHCR’s indsatser og kapacitet i Ukraine og de omkringliggende lande.

Torsdag aften anslog UNHCR, at omkring 100.000 ukrainere har forladt deres hjem, efter at Rusland tidligere torsdag indledte invasionen i Ukraine. Flere tusinde havde allerede torsdag aften krydset grænsen til nabolande som Moldova og Rumænien.

Spørgsmål om atomvåben

I Danmark meddelte både regering og de fleste folketingspartier, at Danmark – trods de seneste års inhumane flygtningepolitik – er villig til at modtage flygtninge fra Ukraine. Blandt andet Venstre begrundede det med, at når der var tale om ukrainske flygtninge, er der tale om “naboer på flugt”.

I ugerne op til den russiske invasion i Ukraine torsdag eskalerede konflikten mellem Ukraine og Rusland. Rusland gennemførte militærøvelser med atommissiler overvåget af Putin. USA bebudede, at man vil oprette udenlandske militære baser blandt andet i Danmark uden at ville fortælle, om baserne også omfatter atomvåben.

På den baggrund foreslog FN-forbundet 15. februar den danske regering – med henvisning til FN’s generalsekretær António Guterres’ opfordring – at Danmark snarest skal at tage skridt til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.

Et første skridt i den retning kunne være at deltage som observatør – en mulighed som findes i Forbudstraktaten.

Tue Magnussen er medlem af FN-forbundets Freds- og Konfliktløsningsudvalg.