Jesper Heldgaard
Jesper Heldgaard (født 1956) er journalist og har arbejdet på Danmarks Radio og Berlingske Tidende.
Efter et par år i Lesotho for Mellemfolkeligt Samvirke blev han freelancejournalist og har i mere end 20 år skrevet om udvikling, globalisering, miljø og klima til en række aviser og magasiner og for organisationer.
Han har tilrettelagt programmer på DR TV samt skrevet og bidraget til bøger om udviklingsbistand, verdenshandel, klima og sundhed. Mest fra Afrika, men også fra Asien og Latinamerika.
Danmark bruger i år omkring 17 milliarder kroner på udviklingssamarbejde. Modsat skattekronerne til sundhed, veje, uddannelse og andre hjemlige formål, så bruges langt de fleste bistandskroner langt fra Danmark, i lande, som hr. og fru Danmark sjældent besøger.
Det gør, at de danske skatteydere ikke får mange informationer om effekten af den danske bistand. I årevis har der derfor været en bred erkendelse af, at der skulle gøres en særlig indsats for at give danskerne indsigt i, hvordan pengene blev brugt. En indsigt, der også er en helt afgørende forudsætning for den nødvendige, kritiske debat om, hvorvidt pengene bruges rigtigt.
’Oplysningspligten’ om det danske udviklingssamarbejde har – i tråd med god, dansk tradition – fungeret i en arbejdsdeling mellem det offentlige, civilsamfundet og private – i dette tilfælde private medier. Men den arbejdsdeling fungerer ikke mere, og det skyldes primært en række beslutninger truffet i Udenrigsministeriet, og altså senest beslutningen om at lukke ministeriets magasin, 360°.
Læs også: Udenrigsministeriet har lukket Magasinet 360°
Først røg årsberetningen
Tidligere brugte Udenrigsministeriet primært to kanaler til at holde offentligheden underrettet om forvaltningen af de danske bistandskroner: Danidas årsberetning og Magasinet Udvikling.
Den ene kanal, årsberetningen, er en saga blot. Den sidste samlede årsberetning dækkede 2010 – den sidste trykte årsberetning dækkede 2009. For årene frem til og med 2014 lagde Udenrigsministeriet elementer til en samlet årsberetning på sin hjemmeside. Men derfra var det slut. Nu kan den interesserede borger kun finde tal og statistikker om dansk bistand på OpenAid.dk.
Afskaffelsen af årsberetningen sender et mærkværdigt signal om, at det ikke er værd at prioritere at fortælle offentligheden om overvejelser, erfaringer, effekt og gennemførelsen af de mange strategier og politikker, som vi omvendt hører en masse om.
Med årsberetningernes afskaffelse forsvandt også vigtig dokumentation. Et fremragende eksempel på det kan ses i en artikel på Globalnyt, hvor Charlotte Bengstrøm har brugt årsberetningerne til at påvise, hvordan dansk udviklingsbistand siden 2001 er blevet sikkerlighedsgjort.
… og nu ryger magasinet
Udenrigsministeriets anden kanal til at informere danskerne om udviklingsbistanden var fra 1974 Magasinet Udvikling.
Over de seneste år opgav magasinet mere og mere at fortælle om dansk udviklingssamarbejde, og det kulminerede med navneskiftet til 360°. Det kom der et flot og spændende magasin ud af, men tilbage står, at Udenrigsministeriet med denne omlægning, der nu er blevet til en lukning, svigtede sit ansvar for at informere offentligheden om brugen af bistandskronerne.
Mørkelagt oplysningspulje
Sideløbende med alt dette besluttede Udenrigsministeriet sidste år at suspendere den såkaldte oplysningspulje, hvor danske medier, civilsamfundsorganisationer og mange, mange andre har kunnet søge om penge til at oplyse om, ikke bare dansk udviklingssamarbejde, men udvikling i bred forstand.
Suspenderingen skete i øvrigt, uden at offentligheden blev informeret om det. Den direkte årsag var coronakrisen, som Udenrigsministeriet naturligvis ikke kan klandres for. Alligevel var ministeriets håndtering af sagen uskøn.
Ansøgere, der havde brugt tid og energi på at udarbejde ansøgninger og indsende dem senest 2. marts 2020, fik først 30. juni besked på, at bevillingen var midlertidigt suspenderet på grund af coronakrisen. Og først 9. december fik ansøgerne besked om, at bevillingen helt nedlægges og skal nytænkes.
Det sker blandt andet med følgende formulering:
”Fra 2021 ophører Oplysningspuljen og Danidas Rejsestipendier i deres nuværende form. Der er i den kommende tid fokus på at gentænke tilskudsmuligheder med henblik på at skabe langt større fokus på folkeligt engagement i regeringens udviklingspolitiske mærkesager.”
Fra oplysning til PR
Formuleringen bekræfter en tendens, vi er mange, der i stigende grad har observeret: Fokus for Udenrigsministeriets kommunikation er gradvist flyttet fra klassisk folkeoplysning til PR for regering og minister. Nu er det regeringens udviklingspolitiske mærkesager, der skal i fokus, samtidig med, at den gedigne, løbende, uafhængige og kritiske oplysning om dansk udviklingssamarbejde får ringere kår.
Og det er ikke genstand for debat. Ingen i Udenrigsministeriet – hverken embedsfolk eller ministre – melder klart ud om beslutningerne, om bevæggrundene for dem eller står på mål for dem.
Tingene sker bare lige så stille, uden at offentligheden får indsigt i det.
Kig til Norge
Med en dåbsattest fra 1956 og leverandør gennem mange år til både Udvikling og Danidas årsberetninger vil nogle sikkert feje mig af som en stemme fra fortiden med forkærlighed for gammeldags printmedier og uden blik for de ikke længere helt så nye elektroniske medier. Fred være med det.
Men mit ærinde er ikke at sige, at vi bare skal tilbage til de gamle dage. Det er en opfordring til at værne om de funktioner, årsberetning, et løbende magasin og Oplysningsbevillingen havde, og til at de roller, de udfyldte, stadig tages alvorligt. At de roller og funktioner ikke glemmes, fordi nye sociale medier frister med nye måder at promovere ministeren på.
Men først og fremmest er det en opfordring til, at nogen i Udenrigsministeriet – ministre og/eller embedsfolk – tager diskussionerne i åbenhed og lægger deres overvejelser frem, inden de træffer deres beslutninger.
Der er god inspiration at hente tæt på.
Norge har i årevis udgivet magasinet Bistandsaktuelt, både i en trykt og elektronisk udgave. Her er masser af information at få om både norsk udviklingsbistand og udviklingssamarbejde generelt. Og det er ikke PR. Magasinet har et journalistisk frihedsbrev, der sætter det i stand til at fortælle med journalistisk kant og gøre tingene interessant for læserne.
Hvorfor er det lige, at Danida ikke skal udgive et sådant magasin?
