Mandag offentliggjorde regeringsorganet People’s Daily billeder af skibet i færd med at blive bugseret fra sin dok i havnebyen Dalian.
Skibet er ikke klar til egentlig sejlads endnu og en militærekspert, som Hong Kong-avisen South China Morning Post har talt med, forventer at det handler om de første afprøvninger af skibets sødygtighed, motorer og kommunikationssystemer.
Skibet skal drives frem af otte dampturbiner – et system, som er kopieret efter det sovjetisk-byggede hangarskib, som Kina allerede råder over, skriver avisen.
Det forventes at der vil gå seks til 12 måneder med forskellige tests, før skibet vil bliver overleveret til det kinesiske søværn.