De første sagsanlæg mod en ny, streng immigrationslov i delstaten Arizona i USA er kommet.
De er kommet fra en latinsk kristen organisation og en politibetjent, skriver BBC online.
Den ny lov giver politiet mulighed for at afhøre enhver, der ser ud til at være ulovlig indvandrer. Hvis den afhørte ikke kan dokumentere lovligt ophold i USA, kan de blive arresteret.
Loven menes at have bred opbakning fra beboerne i Arizona, men den har vakt stor opsigt i USA og internationalt.
Menneskerettighedsgrupper, præsident Barack Obama og popsangerinden Shakira har kritiseret loven.
Arizona har knap 7 millioner indbyggere. En halv million af dem menes at være illegale indvandrere.
Primært mexicanere og andre mellemamerikanere, som søger grønnere græsgange.
Arizona er desuden en stor narkosmuglercentral.