Folkekirkens Nødhjælp: Copenhagen Consensus rangordning er en forkert fremgangsmåde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Verdens problemer hænger sammen, og det gør løsningerne også, mener Folkekirkens Nødhjælp, der er imod Copenhagen Consensus rangordning, fremgår det af en artikel på organisationens website torsdag.

Samtidig med økonomerne i Copenhagen Consensus 2008 (CCO8) kommer Folkekirkens Nødhjælp nu med sit bud på løsningen af verdens problemer. Og det viser ikke en prioriteret rangordning af verdens problemer, men derimod en cirkel af løsninger, fordi løsning af et problem er forudsætning for løsningen af det næste.

Folkekirkens Nødhjælp har udgivet en rapport med en kritisk gennemgang af alle analyserne bag CC08 og en række af studierne viser, at løsningerne hænger tæt sammen, og at man bedst løser problemerne ved at sætte bredt ind.

F.eks. konkluderer uddannelses-analysen, at den meste effektive måde at få børn i skole på, er at sikre børnene bedre ernæring og behandling af sygdomme. Og klimaforandringer og konflikt påvirker alle andre løsninger.

Mangler sammenhæng

Folkekirkens Nødhjælps rapport konkluderer også, at analyserne bag CC08 ikke kan sammenlignes på tværs. Der er for mange udgifter og fordele, som ikke bliver regnet med.

F.eks. indregner terrorisme-analysen ikke frygt og sorg. Og analysen af luftforurening værdisætter ikke effekterne på global opvarmning eller skaderne på landbruget, økosystemerne eller infrastrukturen.

Rapporten understreger dog, at Copenhagen Consensus analyserne er vigtige, ikke mindst da der er overvældende dokumentation for, at det nytter at investere i løsning af menneskehedens vigtigste problemer.

Læs mere om rapporten på www.noedhjaelp.dk