Formanden for Dansk Palæstinensisk venskabsforening opfordrer statsministeren til at anerkende Palæstina som en suveræn stat så hurtigt som muligt. Det haster, fordi de israelske bosættelser æder det område, der skal udgøre den nye stat.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) opfordres til at følge den svenske regering og anerkende den Palæstinensiske stat. Opfordringen kommer i dagbladet Berlingske onsdag 5. november fra Fathi El-Abed, der formand, Dansk Palæstinensisk venskabsforening.
En anerkendelse nu er afgørende, hvis statsministeren går ind for den tostatsløsning, som store dele af det internationale samfund har arbejdet for i 20 år,siger han. Vigtig fordi de områder, der skal udgøre den palæstinensiske stat skrumper ind i takt med at Israel udvidder sine bosættelser på Vestbredden.
Antallet af israelske bosættere på Vestbredden er ifølge El-Abed steget fra 140.000 i 1993 til 638.000. Han angiver ingen kilde for tallet.
På grund af bosættelserne findes de områder som palæstinenserne og israelerne forhandlede om for blot få år siden ikke længere. Bosættelserne betyder, at palæstinenserne i dag blot råder over mindre end en tredjedel af Vestbreddens samlede areal.
Fordømmelser og afstandtagen fra Danmark og resten af det internationale samfund er ikke nok til at stoppe den det han kalder den israelske kolonisering. Der skal en anerkendelse til, mener han.