Forestil dig en verden, hvor for meget regn, eller for lidt, gør hele forskellen mellem det gode liv og et liv martret af sult og dårlig ernæring. Forestil dig et kort øjeblik, at du må måle dine børns chance for at overleve på mængden af det korn, du høster, eller imod en svindende beholdning af ris.
Af Eamon Gilmore, Mary Robinson, Ertharin Cousin og Frank Rijsberman
Dette er virkeligheden for millioner af sårbare lokalsamfund.
I dag lider næsten en milliard mennesker af sult, de fleste af dem kvinder og børn. Hver tredje barn i verden vokser op uden den ernæring, det har brug for at kunne forebygge sygdomme og udvikle sig fuldt ud.
Og nu forværrer klimaforandringerne de prøvelser, som de dagligt står over for.
Det store klima-link
Sammenhængen mellem klima, sult og dårlig ernæring bliver stadig tydeligere:
En ny rapport fra Committee on World Food Security (CFS) advarer om, at klimaforandringer i væsentlig grad kan ændre mængden og kvaliteten af de fødevarer, som vi forbruger, i negativ retning.
Med risiko for ødelæggende konsekvenser for dem, der er mest udsatte for sult – se http://www.fao.org/cfs/en
Rapporten advarer også om, at klimaforandringerne kan begrænse folks evne til at tjene til føden og sikre ordentlig ernæring til sig selv og familien.
I mange dele af verden er fire ud af fem mennesker afhængige af landbrug for at overleve.
Disse traditionelle landmænd, mange af dem kvinder, bor i områder, hvor de i faretruende grad er udsatte i forhold til selv de mindste vejrforandringer. Igennem generationer har de lært at dyrke afgrøder for at kunne høste på de mest umulige betingelser.
Men nu, da klimaforandringer skaber mere tørke og oversvømmelser, er deres levebrød i fare. Det gør det endnu sværere for dem at producere bæredygtige afgrøder, avle husdyr eller leve af fiskeri.
60 pct. mere mad for at mætte alle i 2050
Lad os se frem mod 2050: Med en verdensbefolkning, som vil nå op på ni milliarder, vil vi være nødt til at øge landbrugsproduktionen med næsten 60 procent bare for at sikre, at alle får nok at spise.
Men i de mellemliggende år kan klimaforandringer, mangel på vand og forringelse af landbrugsjord reducere fødevareproduktionen med en fjerdedel og dermed skubbe mange flere millioner ud i fattigdom.
Vores fælles udfordring er ikke blot at producere fødevarer nok: Vi må også sørge for, at de er nærende (ernæringsrige, red.).
Ellers risikerer vi at fastholde den onde cirkel, hvor børn vokser op uden den ernæring, som er helt afgørende for deres fysiske og mentale udvikling.
Forskningen har med al uønskelig tydelighed vist os, at de skader, som børn får på grund af dårlig ernæring i de første to år af deres liv, aldrig forsvinder igen.
Hvad vil vi? Hvor vil vi bevæge os hen?
Så hvilken arv er det, vi vil give videre til vore børn?
En verden, hvor endnu flere millioner familier lever i sult eller én, hvor alle børn får nok af den rigtige mad til at kunne have det godt?
Hvis det er sidstnævnte verden, vi ønsker os, må vi bevæge os væk fra den hidtidige måde at se udvikling på og hen imod en tilgang, som i endnu højere grad sætter mennesker i centrum.
Vi skal fokusere på de mest sårbare og sørge for at beskytte deres rettigheder. Dette vil være en klimaretfærdig tilgang til verden.
Her i april er den irske regering og Mary Robinson Foundation – Climate Justice vært for en international konference, som skal sætte gang i debatten om disse udfordringer og inspirere til nytænkning og nye løsninger.
Konferencen, Sult – Ernæring – Klimaretfærdighed – 2013, arrangeres i samarbejde med FN’s Fødevareprogram (WFP) og CGIARs forskningsprogram inden for klima, landbrug og fødevaresikkerhed (CCAFS).
100 fattige småbønder med på toptræffet
Vores globale udfordring er at få fastlagt, hvordan vi kan hjælpe de mest udsatte: Ikke ved at pålægge løsninger ovenfra, men ved at koble landmændenes traditionelle viden, erfaring og ekspertise sammen med videnskabelige metoder til nye løsninger.
På den måde kan vi reducere sult, forbedre ernæring og hjælpe de mest udsatte med at tilpasse sig klimaforandringerne.
Næsten 100 udsatte jordbrugere, som bor i områder, hvor klimaforandringerne rammer hårdest, vil deltage i Dublin-konferencen.
De vil dele deres erfaringer med at dyrke afgrøder i en verden påvirket af klimaforandringer og præsentere banebrydende løsninger inden for deres områder.
Kvindernes stemmer vil i særlig grad give genlyd, da de står med hovedansvaret for både at dyrke jorden og forsørge familien i mange dele af verden.
Konferencen vil samle disse lokale landmænd, der er påvirket af stigende fødevarepriser, mislykket høst og underernæring, og globale ledere, politikere og forskere.
Vi vil sikre, at fremtidige politiske tiltag bliver solidt forankret hos dem, der rammes af klimaforandringerne, og på et objektivt grundlag af, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket.
Kritisk tidspunkt
Konferencen finder sted på et kritisk tidspunkt i international udvikling.
I år vil det internationale samfund gøre status over 2015-målene, to år før de skal være nået. De politiske diskussioner om de nye rammer for vores udviklingsarbejde efter 2015 vil også gå i gang.
Vores fælles håb er, at Dublin-konferencen vil inspirere til nytænkende løsninger til støtte for udsatte landmænd og deres familier – ikke blot for at kunne overleve, men leve godt og sikre levebrødet for verdens voksende befolkning.
Eamon Gilmore er Tánaiste og udenrigs- og handelsminister i Irland, Mary Robinson er formand, Mary Robinson Foundation – Climate Justice, Ertharin Cousin er eksekutivdirektør for FN’s Fødevareprogram (WFP) og Frank Rijsberman CEO for CGIAR konsortiet.
Sult – Ernæring – Klimaretfærdighed – 2013 (Hunger – Nutrition – Climate Justice) – finder sted i Dublin Castle 15. – 16. april 2013.
Yderligere oplysninger på www.eu2013.ie
Artiklen /kronikken er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk og vil senere optræde på www.un.dk
