Det betragtes som en ædel handling, når en advokat forsvarer de svage og udsatte over for den dømmende magt – men ikke, hvis du repræsenterer en gruppe, der kæmper for selvstændighed og basale menneskerettigheder i verdens tredjestørste demokrati.
Det har den indonesiske menneskerettighedsadvokat Veronica Koman måtte sande, efter hun har ydet juridisk hjælp til flere papuanere.
I september 2018 dimitterede Koman fra jurastudiet på Australian National University. For at finansiere sine studier havde hun modtaget et legat på knap 335.000 kroner fra det indonesiske finansministerium – de penge vil regeringen nu have tilbage, efter menneskerettighedsadvokaten har hjulpet flere papuanere igennem det indonesiske retssystem de seneste år.
Papuanere skrider til handling
Kravet om tilbagebetalingen faldt i august 2019, og dengang var Veronica Koman ikke selv i tvivl om, hvorfor Indonesien ville have pengene igen.
”Den indonesiske regering har pålagt mig en økonomisk straf i sit seneste forsøg på at presse mig til at stoppe med at yde juridisk bistand til sager om overtrædelser af menneskerettighedsproblemer i Papua,” skrev hun til The Jakarta Post.
Kort efter at Koman afsluttede sin uddannelse i 2018, blev hun en del af Human Rights Lawyers Association for Papua (PAHAM Papua), hvor hun blandt andet hjælp primært papuanere anklaget for landsforræderi.
Hendes hjælp har betydet så meget for papuanerne, at de har indsamlet tilstrækkelig med penge til at kunne tilbagebetale hele Komans gæld til den indonesiske stat, skriver The Jakarta Post.
Ifølge Veronica Koman er donationen et klart budskab til regeringen.
”Jeg vil gøre det klart for alle, at der her betyder, at min uddannelse ikke er finansieret af den indonesiske regering, men af det papuanske folk,” siger hun.
En provins med konflikter
Da Indonesien tilbage i 1945 blev erklæret selvstændigt, var der i de efterfølgende år uenighed om, hvorvidt provinsen Papua, som grænser sig op til det i dag selvstændige land Papua Ny Guinea, fortsat skulle være del af den tidligere kolonimagt Holland eller være en del af den nye indonesiske republik.
Under New York-aftalen fra 1962 blev Papua formelt en del af Indonesien. Få år efter fulgte en folkeafstemning i Papua, som beseglede området status som en provins i øriget.
Men processen har været under heftig kritik. Dels blev papuanerne ikke selv hørt i spørgsmålet om opgivelsen af Holland som kolonimagt, og folkeafstemningen talte kun 1.000 høvdinge udvalgt af det indonesiske militær til at stemme på papuanernes vegne.
Siden da har den indonesiske forvaltning af Papua været stærkt kritiseret af flere menneskerettighedsorganisationer. På trods af at Papua er et af de mest ressourcestærke områder i verden, er den stadig en af de fattigste provinser i Indonesien.
Blandt papuanerne har der i årevis eksisteret et ønske om at få mere selvbestemmelse, så de selv kan lægge retningen for udviklingen i og af deres provins. Det ønske er Indonesien imidlertid aldrig kommet i møde.
Voldelige sammenstød mellem de indonesiske myndigheder og selvstændighedsbevægelsen Free Papua Movement er heller ikke gået ubemærket hen i resten af verden. Flere vestlige journalister er blevet nægtet indrejse i Indonesien efter at have rapporteret om brud på menneskerettigheder i området.
I resten af Indonesien har papuanerne det også svært. Racisme og diskrimination mod papuanere i det daglige liv og i det politiske system er ikke unormalt, og de, som vil diskutere selvstændighed, bliver stemplet som landsforrædere.
Menneskerettighedsadvokat lagt for had
Veronica Koman er ikke selv fra Papua, men valgte at tilbyde sin hjælp til befolkningen, efter at have været vidne til de omfattende restriktioner på informationsdeling og statens propaganda i – og om – provinsen.
I et interview fra august 2020 med hollandske Lawyers for Lawyers, en organisation der kæmper for at sikre advokater retten til at praktisere uden chikane, fortæller Koman, at hun nu er i selvvalgt eksil i Australien.
De indonesiske myndigheder anklager hende for at have spredt falske nyheder og fremprovokeret optøjer i Papua gennem deling af en video på Twitter. Videoen er fra sidste år og viser en flok vrede radikale muslimer og indonesiske sikkerhedsfolk komme med racistiske tilråb til papuanske studerende i millionbyen Surabaya på øst Java.
Udover at efterlyse hende i Indonesien, har regeringen forsøgt at få Koman på Interpols internationale Red Notice-liste over eftersøgte personer. Noget som Interpol endnu ikke har indvilliget i.
Siden anklagen mod hende har Veronica Koman modtaget både voldtægts- og mordtrusler.
Internationalt har menneskerettighedsadvokaten vundet anerkendelse. I 2019 modtog hun en australsk menneskerettighedspris for sit arbejde med at informere omverdenen om forbrydelser begået mod papuanere i Indonesien.
Til Lawyers for Lawyers siger Koman, at hun nu vil fokusere på at arbejde på et internationalt plan, men stadig rådgiver græsrødder i udlandet – heriblandt Indonesien – fra sin bopæl i Australien.
