I dag koster krigen mod terror 32.000 menneskeliv om året, ifølge The Global Terror Index.
På den faktuelle baggrund må man vel kunne sige, at denne krig, som Danmark nu igen på amerikansk anmodning skal deltage i, er den moderne histories dummeste. Den har gjort det problem, den officielt skulle reducere, ca. 80 gange større.
Hvad med at se ud i verden?
Gør Danmark noget andet end at bidrage til, at alt bliver værre?
Og støtte til alt hvad USA gør? I en tid hvor den amerikanske lederstilling i verden er på manifest nedtur?
Hvad med at se ud i verden og skabe en ny udenrigs- og forsvarspolitik til tiden efter det amerikanske imperiums afvikling (og dermed NATOs opløsning).
Nej, så langt tænker man ikke i ministerierne, og så frit kan man ikke tænke.
En dansk bombeindsats i Syrien kan kun gøre ondt værre. Også fordi ingen i Danmark tænker på andre typer af indsatser, herunder mægling, en FN-mission eller civil fredsskabelse med civilsamfundet i Syrien.
Bomber og atter bomber
a) flere flygtninge,
b) mer død og smerte for de uskyldige,
c) mere had mod Vesten generelt,
d) endnu mere terrorisme og
e) et endnu mere negativt billede af Danmark ude i verden.
Er det mon helt umuligt for danske beslutningstagere, deres embedsmænd og rådgivere, at lære af den lange historie om Vesten i Mellemøsten og de sidste 15 års samtidshistorie?
Sandsynligvis.
Men nogle enkeltindivider, også folketingsmedlemmer, måtte vel kunne stoppe op og prøve at tænke og føle.
Jan Øberg er dr.hc. og forskningschef på Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF) i Lund i Skåne. Øberg (65) er medstifter af og direktør for TFF, der blev etableret i 1986. TFF er uafhængig af statslige myndigheder og erhvervslivet.