Organisationen Global Green Growth Institute, som tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er formand for, er “skabt på baggrund af en sydkoreansk vækstplan, der har gjort mere skade end gavn for miljøet. Derfor bør Danmark kraftigt overveje sit medlemskab”.
Det mener Anders Riel Müller, cand.scient og Ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Institut for samfund og globalisering på RUC, ifølge DR online tirsdag.
“Hele grundlaget for GGGI’s etablering i Sydkorea er problematisk. Det blev grundlagt af regeringen for at skabe legitimitet for deres grønne vækstplan. Men de projekter, der har været i Sydkorea, har været direkte skadelige for miljøet”, siger Anders Riel Müller til dr.dk.
Som eksempel nævner han et flodetableringsprojekt, som angiveligt endte med at ødelægge de fire største floder i Sydkorea.
Derudover har den sydkoreanske miljøplan været under kraftige anklager for nepotisme, siger han.
“Alle byggefirmaer, der har været med, er blevet undersøgt af politiet for korruption, og formanden for overvågnings-kommissionen, der skulle sørge for, at alt gik rigtigt for sig, er også blevet afsat.
Ifølge Anders Riel Müller har GGGI fra begyndelsen været tiltænkt som et projekt, der kunne “blåstemple landets kontroversielle miljøplaner”.
“Det har givet et kvalitetsstempel til alle de planer, som miljøorganisationer i Sydkorea hele tiden har sagt er problematiske”.
Derfor ærgrer han sig over, at Danmark som det første land valgte at støtte organisationen. I alt 90 Danida-millioner er det blevet til.
Ifølge Jyllands-Posten torsdag så Løkke og hans nærmeste sparringspartnere en formandspost i GGGI som en måde at genrejse Venstre-formanden i klimasammenhæng. Hans image som statsmand ville også få et løft, og de internationale kontakter blive pudset af.
Anders Riel Müller skriver sammenfattende i et indlæg på DIIS’ hjemmeside, at GGGI’s selverklærede formål er at “hjælpe udviklingslande med at skabe grønne vækststrategier og dele erfaringerne fra grøn vækstledere som Danmark og Sydkorea”:
“På den baggrund er det lidt problematisk, at GGGI-grundlæggerens præsidentembede er blevet synonymt med nepotisme, korruption og miljøødelæggelser, og at organisationens formand flyver på 1. klasse, kører i limousine og bor i luksussuiter”.
“Hvad værre er, er at Sydkoreas grønne vækstplan, grundlaget for GGGI, har vist sig at være alt andet end miljø- og klimavenlig. Hvis udviklingslandene følger Sydkoreas og GGGI-frontfigurernes eksempler, får vi nok brug for en planet eller to mere. Måske er det på høje tid, at Danmark tager sit medlemskab af GGGI til genovervejelse”.
Se også Jørgen Harboes blog på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/7/er-gggi-mon-danske-u-landspenge-v-rd
DOKUMENT
Her er forskerens fulde kommentar på DIIS website:
Klimabistand på første klasse
Har man fulgt historien om Venstres gruppeformand Lars Løkkes rejser på 1. klasse i forbindelse med formandsposten for Global Green Growth Institute (GGGI) er der sikkert en del folk i Danmark, der undrer sig over, hvad GGGI er for en størrelse.
Medierne præsenterer GGGI som en international klimaorganisation, der arbejder for at skabe grøn vækst i udviklingslande, men historien bag GGGI er knap så grøn, og Danmark bør genoverveje sit medlemskab af GGGI.
På GGGIs hjemmeside kan det læses, at organisationen er drevet af progressive regeringer der arbejder for en bottom-up tilgang til klimaforandringer og miljømæssige udfordringer i udviklingslande. Det lyder jo godt alt sammen, og Danmark støtter også organisationen med 90 millioner kroner om året fra vores udviklingsbistand.
Men GGGI er mere end en historie om en international organisation, der har til formål at skabe grøn vækst i udviklingslande.
Ved sin grundlæggelse i 2010 var Global Green Growth Institute et udspring af Sydkoreas grønne vækstplan, som blev lanceret af daværende præsident Lee Myung Bak i 2008.
Vækstplanen var et ambitiøst projekt som i perioden 2009 – 2013 afsatte to procent af BNP eller ca. 107 milliarder dollars til grønne vækstprojekter. Det skulle skabe en grøn økonomi i Sydkorea, en million nye jobs, og reducere Co2 udslippet. Det var et initiativ som hurtigt fik international bevågenhed og skulderklap med på vejen.
Kort efter annonceringen af vækstplanen udgav en række koreanske fagforeninger og miljøorganisationer et åbent brev på engelsk, som beskrev præsidentens grønne vækstplan som udemokratisk, nepotistisk og en potentiel miljøkatastrofe.
De påpegede, at næsten 40 pct. af de 107 milliarder var en form for slet skjult økonomisk stimulus til præsidentens gamle kolleger i byggebranchen (Lee Myung Bak er tidligere direktør for Hyundai Construction). De 40 pct. skulle bruges til det som blev præsenteret som et restaurerings- og klimatilpasningsprojekt af de fire største koreanske floder.
Derudover påpegede de, at den primære form for CO2-reduktion ville komme fra bygningen af 12 nye atomreaktorer. Miljøorganisationerne fik dog ikke medhør internationalt. Tværtimod, Præsident Lee Myung Bak blev hyldet som manden bag et miljømæssigt paradigmeskifte i Østasien af organisationer som Verdensbanken og OECD.
I 2013 kan vi nu kigge tilbage på præsidentens femårsplan og se, at miljøorganisationernes spådomme stort set er gået i opfyldelse.
* De 107 milliarder dollars har skabt mindre end én procent af de jobs der blev lovet.
* Det såkaldte flodrestaureringsprojekt kostede syv milliarder dollars mere end projekteret, og vandkvaliteten i de koreanske floder er forværret, selvom formålet bag projektet var at forbedre kvaliteten.
* Tusinder af kulturhistoriske områder blev bulldozet i forbindelse med byggeriet, og nu viser det sig, at kvaliteten af byggeriet er så dårlig, at vedligeholdelsesbudgettet vurderes til at blive ti gange højere end antaget.
* Alle 25 byggefirmaer involveret i projektet, inklusive store konglomerater som Hyundai og Samsung, har været ransaget af politiet under mistanke om korruption og bestikkelse i forbindelse kontraktforhandlingerne.
* Den 12. september i år blev formanden for den etiske overvågningskommission afsat, da det viste sig, at han havde samarbejdet med et af byggefirmaerne i udbudsperioden.
* På atomkraftsiden blev flere reaktorer lukket ned i sommer, da det kom frem at flere komponenter til reaktorerne ikke er blevet testet. Leverandørerne havde i stedet bestukket tilsynsmyndighederne for at opnå de nødvendige certificeringer.
* På nuværende tidspunkt er over 100 statsansatte og virksomheder anklaget for korruption og forfalskning af certificeringer.
Global Green Growth Institute blev lanceret af Præsident Lee Myung Bak i 2010. Det officielle formål var at udbrede Sydkoreas erfaringer med grøn vækst til primært udviklingslande.
Men flere koreanske akademikere påpeger, at GGGI primært havde til formål at legitimere præsidentens vækstplan i hjemlandet ved at skabe anerkendelse for projektet fra det internationale samfund, og samtidig etablere nye markedsmuligheder for koreanske virksomheder og teknologier i højvækstlande (herunder atomteknologi).
For at det kunne lade sig gøre, var det dog nødvendigt at få lande med en grøn profil til at støtte op om GGGI, og Danmark var det første land til at bide på krogen. Herefter fulgte lande som Norge og markante klimaeksperter som Sir Nicholas Stern.
Det undrede åbenbart ingen, hvordan Sydkorea kunne dele erfaringer fra sin egen grønne vækstplan kun et år efter, at den var påbegyndt. Måske var Danmark så forhippet på at finde et nyt klimaparadigme efter fiaskoen ved COP15 i 2009, at de lidt for ukritisk tog GGGI til sig?
I dag støtter Danmark GGGI med 90 millioner over en treårig periode fra den danske udviklingsbistand.
GGGI skal hjælpe udviklingslande med at skabe grønne vækststrategier og dele erfaringerne fra grøn vækst-ledere som Danmark og Sydkorea.
På den baggrund er det lidt problematisk at GGGI-grundlæggerens præsidentembede er blevet synonymt med nepotisme, korruption, og miljøødelæggelser, og at organisationens formand flyver på 1. klasse, kører i limousine og bor i luksussuiter.
Hvad værre er, er at Sydkoreas grønne vækstplan, grundlaget for GGGI, har vist sig at være alt andet end miljø- og klimavenlig. Hvis udviklingslandene følger Sydkoreas og GGGI-frontfigurernes eksempler, får vi nok brug for en planet eller to mere.
Måske er det på høje tid, at Danmark tager sit medlemskab af GGGI til genovervejelse.
Anders Riel Müller
Cand.scient., Ph.d.-studerende
15. oktober 2013.
