I Honduras kommer Menneskerettighedsdagen, 10. december til at foregå i skyggen af fortsat vold.
Konflikten om retten til jord i det tidligere militære øvelsesområde CREM i Aguan-dalen i den nordlige del af landet, har stået på i mere end et årti.
Men den blussede voldsomt op den 15. november, da private sikkerhedsvagter på en stor plantage skød og dræbte seks bønder og sårede 16 andre i et plantageområde i Bajo Aguan-området, ifølge Folkekirkens Nødhjælp.
Efterfølgende afviste politiet at optage rapport, efterforske drabene og få ligene af de dræbte ind til ligsyn.
– Desværre kan vi ikke se, at der sker fremskridt I Honduras I forhold til at beskytte menneskerettighederne. Derfor bruger vi fredag den 10. December som en slags mindedag for de internationale mennskerettigheder, da der ikke er de store landevindinger at fejre på dette område her I landet, siger Sonja Heidegger, der er projektmedarbejder på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Tegucigalpa, hovedstaden i Honduras.