Det store folkekirkelige missionsselskab, Danmission, har pr. 1. januar 2010 ansat journalist Tove Lind Iversen som redaktør af ”Ord til Handling” og ansvarlig for Danmissi-ons pressekontakt.
Tove Lind Iversen skal afløse cand. theol. Anne Slinger, som 1. februar går på pension efter næsten 18 år i Danmission.
Tove Lind Iversen kommer fra en stilling som journalist på Berlingske Tidende, hvor hun har arbejdet på udlandsredaktionen og det daglige magasin siden 1996.
Inden da var den nu 48-årige engagerede mediearbejder med de sønderjyske rødder 9 år på Kristeligt Dagblad, først som medredaktør af tillægget ”Danmark og Den Tredje Verden” og sidst som udlands-redaktør.
Tove Lind Iversen kender humanitære organisationer indefra og har desuden haft en lang række reportagerejser til Afrika, Asien, Mellem-østen og Østeuropa med fokus på nødhjælp, udvikling og mission.