Fra Urban greening til naturparker
Urban greening er det første lille skridt i kampen for at gøre byerne grønnere. Projekterne er med til at få naturen ind i byerne, og de foregår ofte i naturområder, der er ødelagte.
I de små projekter kan der arbejdes med små byskove, at gøre parker eller baggårde grønnere eller planter i grøfter langs veje. De små projekter er grønne områder under 50 kvadratmeter.
Grønne korridorer kan bruges til at forbinde små projekter med større, og hjælper dyrene, så de uforstyrret kan vandre fra det ene grønne område til det andet.
De store projekter er naturområder over 50 hektar, og det kan være naturparker og beskyttede havområder, der skaber små uafhængige dyre- og naturområder.
Betonjungler, stenbroer og urbane hedeøer. Verdens storbyer har flere betegnelser, der hentyder til, at de står i skarp kontrast til den vilde natur. Men sådan behøver det ikke at være, viser en ny rapport.
Rapporten er udgivet af C40, en sammenslutning af storbyer over hele verden, der samarbejder om at blive grønnere og mere klimavenlige. Der er et hav af tiltag over hele verden for at gøre plads til mere natur blandt byens gyder og gader, stræder og boulevarder. Og der er mange gevinster ved de grønne indsatser, konkluderer rapporten.
”Der er ingen grund til, at byboere skal forlade metropolerne for at opleve vild natur. At lade naturen genindtage de urbane områder lagrer kulstof, hjælper med at holde luften ren, beskytter mod oversvømmelser, nedkøler områder og forbedrer menneskers sundhed samtidigt med, at det gør byer til mere behagelige og interessante steder at leve,” siger Mark Watts, som er direktør i C40.
Rapporten blev præsenteret i London af byens borgmester, Sadiq Khan, sammen med kollegaen fra canadiske Montreal, Valerie Plante. Den omtaler en række eksempler på grønne tiltag i verdens storbyer. Og så er der vejledning til at komme i gang med at få mere natur i byerne. Der skal ikke så meget til, og de første frø kan hurtigt sprede sig.
Vertikale haver i Lagos
Mere end halvdelen af verdens befolkning lever i dag i storbyer, og den andel forventes at stige til 68 procent i 2050.
En del af byernes vækst skyldes, at mange flytter fra landet til byerne. I nogle udviklingslande er infrastrukturen i byerne slet ikke tilstrækkelig til at modtage de mange tilflyttere. De ender i stedet i uformelle kvarterer, kendt som favelaer i Brasilien, eller shanty towns i Afrika.
Nigerias hovedstad, Lagos, er med sine 20 millioner indbyggere Afrikas mest befolkningsrige by, og den har også vokseværk. Et af de mest befolkningstætte områder er Agege, og her har lokale i samarbejde med University of Cardiff gjort en indsats for at gøre kvarteret mere grønt.
(Foto: Adekunle Ajayi/NurPhoto via Getty Images)
Der er blevet anlagt nogle små naturområder, ”vertikale haver”, hvor der bliver plantet grønt op ad murene. Planterne leverer både føde og medicin til lokalbeboerne. En af planterne er aloe vera, som de fleste sikkert kender, mens en anden, Lantana Camara, kan hjælpe med at holde giftige slanger på afstand.
Forskere fra University of Cardiff har publiceret en videnskabelig artikel, der konkluderer, at de vertikale haver har været med til at sænke temperaturen helt lokalt, har leveret føde og medicin, og at alle lokalbeboerne var positive stemt over for projektet.
Det er et af de projekter, som den nye rapport fra C40 kalder ”urban greening”. Det er initiativer på en meget lille skala, men de kan skaleres op. Eksperterne opfordrer i rapporten til, at projektet bliver opgraderet, så der bliver oprettet flere grønne områder i byen.
Små byskove i São Paulo
En opgradering kunne eksempelvis være små byskove, som dem i São Paulo, Brasiliens mest befolkningsrige by. Lokalsamfund i storbyen har arbejdet sammen med de kommunale myndigheder om projektet, der kaldes Floresta del Bolso (på dansk: lommer af skov). Initiativet startede i 2013, og siden er der oprettet flere områder på op til 15 kvadratmeter med træer i millionbyen. Træerne er af hjemmehørende arter, og de er dermed sikret en fremtid, da hjemmehørende træer er beskyttet ved lov.
Tiltaget er blevet styrket af São Paulos handlingsplan for natur og biodiversitet, mens det primært er finansieret af lokalsamfundene og private fonde, herunder midler fra det store hollandske bryggeri, Heineken.
“Skovlommerne” har værnet mod oversvømmelser og beskyttet vandforsyningen i byen. Træer er nemlig med til at filtrere og binde vand i jorden. Dermed kan træerne sørge for, at voldsomme regnskyl ender som grundvand frem for oversvømmelser.
Grønne korridorer i Medellín
Små lommer af spredt natur i storbyerne kan blive endnu mere nyttige, når de bliver knyttet sammen. Det er sket i Medellín i Colombia, der tidligere har været kendt som “verdens farligste by” og hjemby for den berygtede Pablo Escobars narkokartel.
Oscar Garces.
Læs også: Medellín: Fra narkocentrum til økoby
I dag har den colombianske storby vundet international hæder for en række grønne korridorer i byrummet. Der er brugt lidt over 100 millioner kroner på projektet, og 75 borgere fra de lavere indkomstlag er blevet uddannet til gartnere. De har sørget for at plante 8.000 træer samt mange andre planter på 65 hektar i byens 30 grønne korridorer.
Korridorerne stod klar i 2016, og de har hjulpet med at sænke byens gennemsnitstemperatur med 2 grader. Samtidigt er de med til at lagre både CO2 og forurenende partikler (PM2.5) fra biltrafik og brændeovne, så luftkvaliteten også er blevet bedre.
Korridorerne virker også som en forbindelse mellem byens grønne områder, så der er mere plads til, at dyr kan vandre frit.
Lad naturen føre an
Initiativerne i Lagos, São Paulo og Medellín er blot nogle af de mange eksempler i C40-rapporten. Og eksperterne kommer også med en række råd til at gøre byerne grønnere, som både politikere, organisationer og borgere kan lade sig inspirere af.
Først og fremmest er det vigtigt at lade naturen føre an. Tænk derfor i hjemmehørende arter, og find egnede steder, hvor de kan trives, når der skal plantes træer eller planter.
Ligeledes er det afgørende at vælge den passende størrelse for et projekt ved tage hensyn til befolkningen i det valgte område. Derudover er det vigtigt at tage byens fortid, nutid og fremtid med i overvejelserne. Det kan gøre, at projekterne passer ind i byens arkitektur, og at de kan være gavnlige i forhold til nutidens og fremtidens konsekvenser af klimaforandringer.
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at tage byboerne med i betragtningerne. Naturprojekterne skal helst kunne opleves af alle borgere, og bør medvirke til at styrke de lokale økonomier, lyder anbefalingerne.
EU-kommissionen vil stoppe naturødelæggelse i byerne
Klimaforandringernes konsekvenser har for alvor bragt opmærksomhed på de mange gevinster ved grønnere byer. Et eksempel er den indiske by Ahmedabad, der årligt oplever ekstreme varmegrader i sommermånederne fra april til juni. Bystyret har vedtaget en handleplan for hedebølger, der indeholder mål om flere træer, planter og grønne tage for at dæmpe temperaturen.
Men byudvikling er stadig med til at ødelægge natur. Lige nu er der eksempelvis bekymring om, hvilke konsekvenser Indonesiens nye hovedstad, Nusantara, der skal bygges på Borneo, kommer til at få for regnskoven. I Danmark har der været stor kritik af planerne om at bygge nye lejligheder på Amager Fælled i København.
Den slags byggeri i såkaldt ‘bynær natur’ kan imidlertid blive fortid, hvis det står til EU-kommissionen. Der er nemlig flere lovforslag i Kommissionens pakke om genopretning af natur, som handler om natur i byerne.
Fra 2030 vil kommissionen ikke tillade mere tab af natur i byerne i EU’s medlemslande. Samtidigt skal skovdækket i byerne fylde fem procent mere ifølge planerne, og naturen skal generelt integreres mere i nye bygninger og infrastruktur.
Der er flere krav i den omfattende pakke, men forslaget er lige nu under massivt pres fra landbrugsorganisationer, flere medlemslande og politikere i EU-parlamentet. Derfor er det stadig tvivlsomt, om flere af kommissionens forslag bliver til konkret lovgivning.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
