Vandmangel, fjendtlighed og energiforsyning er nuværende udfordringer i Mellemøsten. Det kan øget samarbejde rette op på, mener organisationen EcoPeace. Den foreslår, at Jordan, Israel og Palæstina indgår et samarbejde kaldet Green Blue Deal.
I korte træk forestiller den grønne organisation en slags byttehandel, hvor Jordan står for at producere solenergi i ørkenen. En del af energien skal gå til afsaltningsanlæg i Israel, som til gengæld leverer rent drikkevand.
”Israel og Palæstina kommer til at producere afsaltet vand og sælge det til Jordan, mens Jordan sælger Palæstina og Israel vedvarende energi, hvilket vil gøre det muligt for hver part at udnytte deres fordele i produktionen af vedvarende energi og vand”, lyder det i rapporten.
EcoPeace er en regional, grøn NGO, der består af eksperter fra Israel, Jordan og Palæstina. Det nye forslag er blevet rost af flere politikere, diplomater og ambassadører i og uden for regionen, herunder Finlands udenrigsminister.
Solenergi fra Jordan, vand fra Israel og Palæstina
Mellemøsten er generelt en varm og meget tør region. Der er udfordringer med at skaffe rent vand i flere lande. I Jordan har befolkningstilvækst og millioner af syriske flygtninge betydet en voldsom reduktion i forsyningen af rent vand. I flere kvarterer i hovedstaden Amman er der nu blot rindende vand i 12-24 timer om ugen.
Palæstinenserne oplever ligeledes mangel på vand. Oslo-aftalen fordeler nogle af de vigtige vandressourcer mellem Israel og Vestbredden, men der er udfordringer med håndhævelse af aftalen samt en manglende opfølgning, skriver EcoPeace. Også Israel har udfordringer med at få tilstrækkelig rent vand fra de sparsomme ressourcer i området.
Læs også: Golanhøjderne: Vigtige vandressourcer i en knastør region
Her anvender man i høj grad afsaltning af havvand til at dække behovet. Det er netop denne teknologi, som er en stor del af visionen i forslaget.men afsaltningsanlæg kræver rigtigt meget energi.
Læs også: Tænketank: Nej, afsaltning er ikke holdbar løsning på vandmangel
Der er muligheder for, at elektriciteten til afsaltningen bliver grøn, men her har Israel selv en udfordring. Ifølge rapporten vurderer Israels myndigheder, at man mangler 50 kvadratkilometer land for at indfri et mål om 30 procent solenergi. Jordan har til gengæld stort potentiale for at producere el med solen som drivkraft.
Der er ovenikøbet god økonomi i det for jordanerne.
”Hvis Jordan leverer 20 procent af energibehovet i Israel og Palæstina, ville det øge Jordans BNP med 3-4 procent, hvor indtægterne ville gøre det muligt for Jordan at købe afsaltet vand fra Middelhavet i en mængde, der fuldt ud dækker behovet for vand, samtidigt med, at der yderligere vil være 1 milliard dollar årligt i overskud”, skriver eksperterne i rapporten.
Israel vil blive I stand til at indfri dets forpligtelser i Paris-aftalen til en billigere pris og styrke samarbejdet i regionen, mens palæstinenserne ud over at blive eksportør af vand til Jordan ville opnå større uafhængighed af Israel i forhold til at få dækket behov for vand og energi.
Frygt for afhængighed
Der er altså tale om et scenarie, hvor alle parter kan vinde på et samarbejde, ifølge visionen fra EcoPeace. Spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk. Er der en ting, mange stater frygter, er det at være afhængig af andre stater i adgangen til vigtige ressourcer. Det gælder i særdeleshed med så vigtige ressourcer som vand og energi. Det er de fuldt ud klar over i EcoPeace.
”Programmet har mødt modstand og tøven fra alle tre sider på grund af bekymringer om afhængig af en anden stat, og fordi radikale elementer kunne forsøge at skade infrastrukturen på tværs af grænserne, som det skete i sagen med salg af naturgas fra Egypten til både Israel og Jordan, men det forekommer, at tiden er begyndt at skifte. Nøgleaktører blandt myndighederne anerkender fordelene ved programmet med en stigende forståelse og accept af de overordnede interesser for national og klimamæssig sikkerhed”, argumenterer eksperterne i rapporten.