Af Henrik Lomholt Rasmussen
Et dansk-tunesisk projekt skal forbedre tunesiske landmænds indtjening og mælkeproduktion og derved hjælpe til at indfri det nordafrikanske lands potentiale på området.
På en gård i det nordlige Tunesien hører køerne Beethovens 7. symfoni, når de bliver malket i bedriftens malkemaskineanlæg.
”Jeg læste i en rapport, at musik kan øge mælkeproduktionen, så nu forsøger vi os med det. Alting kan have en værdi,” konstaterer 27-årige Talel Fodha, agronom og leder af gårdens daglige drift, under en rundvisning på gården.
Med på rundvisningen er Birgitte Wiedemann Daabeck, international seniorrådgiver for Videncentret for Landbrug og leder af et treårigt dansk-tunesisk projekt med titlen ’Økonomisk udvikling og jobskabelse i den tunesiske mælkesektor’.
Hun kalder bedriften, der med 72 køer er stor efter tunesiske forhold, for et forbillede for andre tunesiske landmænd.
Derfor vil hun bruge gårdens ambitiøse driftsleder som mentor i mælkeprojektet, der fokuserer på egnen omkring byen Béja i det nordvestlige Tunesien.
”Tunesisk mælkeproduktion er på et forholdsvist højt niveau, men det kniber både med kvaliteten af mælken samt med nytænkning, samarbejde og deling af viden mellem de tunesiske landmænd. Her kan Talel Fodha spille en vigtig rolle. Ikke bare fordi han er dygtig, men også fordi han er tuneser. Det kan være med til at vise, at tunesiske landmænd kan styrke hinanden i stedet for at skabe et billede af, at rådgivning kun kan ske via rådgivere og udenlandske eksperter,” siger Birgitte Wiedemann Daabeck og melder om et stort, kontant potentiale i tunesisk mælk.
”Nordafrika tegner sig for 10 procent af den samlede efterspørgsel efter mælk på verdensmarkedet. Og alene i Tunesiens to store nabolande Algeriet og Libyen, hvor man stort set ikke producerer mælk, er efterspørgslen så stor, at man p.t. importerer mælk fra Europa. Her ligger der store indtægtsmuligheder for Tunesien. Men det kræver, at kvaliteten af mælken øges. Det skal vores projekt bidrage til,” siger Birgitte Wiedemann Daabeck.
Ændret selvopfattelse
Den danske rådgiver efterlyser en holdningsændring hos Tunesiens mælkeproducenter.
”Det er vigtigt at få de tunesiske landmænd til at se sig selv som forretningsmænd – der tænker innovativt i kroner og øre og har en forretningsplan – i stedet for at opfatte sig som bønder, der overlever fra dag til dag. Det kan man gøre ved at hjælpe dem med at justere på småting så som arbejdsrutiner og produktion af eget foder,” siger Birgitte Wiedemann Daabeck.
For mens man på Talel Fodhas gård er selvforsynende med halm, ensilage og kraftfoder til køerne året rundt takket være en veltilrettelagt produktion af afgrøder på gårdens marker, er situationen anderledes for mange andre tunesiske landmænd.
Blandt andet fordi de hverken har maskineri eller jord nok til at kunne opbygge et lager med foder.
Det gør landmændene afhængige af at købe dyrt kraftfoder – ofte af en tvivlsom kvalitet – af foderstoffirmaer.
Især i sommerhalvåret, hvor tørke og temperaturer på til tider over 40 grader gør dyrkning af afgrøder umulig og får køernes mælkeydelse til at falde drastisk.
Halveret mælkeproduktion
Det kan Ahmed Feriani, som driver et husmandsbrug med syv malkekøer lidt uden for byen Testoura, tale med om.
”Om sommeren giver mine køer kun godt halvdelen af den mængde mælk, de yder om vinteren,” siger Ahmed Feriani på en solrig og 34 grader varm oktoberdag.
Han har lige fodret sine dyr i sin nybyggede stald, der set med danske øjne mest minder om et velvoksent skur opført i røde mursten, bliktag og et støbt betongulv. En seng i et hjørne af bygningen vidner om, at stalden ikke kun bebos af køer.
”Her sover en af mine sønner hver nat for at passe på dyrene. En ko koster 3.500 dinarer (11.500 kr.), så vi bliver nødt til at beskytte os mod tyveri,” siger Ahmed Feriani.
Ønske om vækst
Læs hele artiklen hos Det Arabiske Initiativ
