Indbyggerne i Ny Kaledonien skulle søndag svare på, om de ønskede af øgruppen skulle blive en uafhængig nation.
Det sagde 56,4 procent af dem nej til og dermed ligger det fast at øerne, der ligger i den sydvestlige del af Stillehavet ud for Australiens østkyst, forbliver en del af Frankrig.
Det var ventet at et flertal ville stemme mod uafhængighed men forskellen mellem antallet af nej- og ja-stemmer var noget mindre end forudsagt.
I en meningsmåling i foråret sagde 54 procent af vælgerne at de ville stemme nej til uafhængighed mens 25 procent ville stemme ja. Det efterlod 21 procent som tvivlere og det tyder på, at det er lykkedes uafhængigheds-forkæmperne at tiltrække en meget stor del af denne gruppe.
Øerne har omkring 270.000 indbyggere og blev i årene efter Frankrig havde annekteret dem i 1853 benyttet som fangekoloni på samme måde som Storbritannien benyttede Australien til at eksilere uønskede personer.
Gidseltagning og selvstyre
Selvstændighedsbevægelsen har eksisteret i årtier. I 1988 tog en separatist-gruppe, Front de Libération Nationale Kanak et Socialiste (FLNKS) 35 personer som gidsler og dræbte fire franske politifolk. Gruppen krævede at den franske regering skulle indlede forhandlinger om øernes uafhængighed.
Fra Paris satte man dog hårdt mod hårdt og sende specieltropper til øerne, som dræbte gidseltagerne.
Uafhængighedstankerne levede dog fortsat og senere samme år indgik den franske regering og de lokale myndigheder på øerne en aftale om mere selvbestemmelse mod at spørgsmålet blev lagt på is i de kommende 10 år – indtil 1998.
I 1998 blev der så gennemført en folkeafstemning, hvor 80 procent af vælgerene stemte for at forblive som en del af Frankrig. Der blev indgået en aftale om udvidet selvstyre og om afstemningen, der blev afholdt søndag samt to yderligere afstemninger i 2020 og 2022, hvis de lokale myndigheder ønsker det.
Det er endnu uvist om der kommer en ny afstemning i 2020.
