Frederik og Mary til omstridt velgørenhedsarrangement i Australien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et australsk velgørenhedsarrangement med det danske kronprinsepar som æres­gæster er omgærdet af uvished om, hvor meget velgørenheden er værd, skriver TV2 Online mandag.

Billetindtægter og donationer skal gå til australsk Røde Kors, som imidlertid ikke vil oplyse, hvor meget arrangøren, en pr-mand, selv tjener på arrangementet. Røde Kors vil heller ikke fortælle, hvor meget organisationen selv får af indtægterne.

I sidste uge tjente samme pr-mand knap en halv mio. kr. på et lignende arran­gement, skriver avisen The Australian.

Australsk Røde Kors begrunder hemmelighedskræmmeriet med, at aftalen med pr-manden, Max Markson, er fortrolig.

Kronprinseparret får intet honorar for at deltage i arrangementet, der finder sted under deres besøg i Australien fra søndag den 27. februar til fredag den 11. marts.