Det globale tempo for juridiske reformer rettet mod ligestilling mellem kønnene er faldet til det laveste niveau i 20 år, viser en ny rapport fra Verdensbanken.
I 2022 steg den globale gennemsnitlige score på Verdensbankens årlige Women, Business and the Law-indeks kun et halvt point til 77,1, en score der indikerer, at kvinder i gennemsnit nyder godt 77 procent af de juridiske rettigheder, som mænd har.
I det nuværende reformtempo vil det tage omkring 50 år at opnå juridiske ligestilling mellem kønnene i forhold til kvinders økonomiske muligheder.
Ifølge Verdensbanken er nu et særligt dårligt tidspunkt at slække på kvinders rettigheder i en tid, hvor adskillige, samtidige kriser som tørke, inflation, naturkatastrofer og krig presser den økonomiske udvikling i hele verden. De manglende rettigheder er ifølge organisationen med til at forhindre kvinder i at være på arbejdsmarkedet i lige så høj grad som mænd, hvilket ellers har et potentiale til at øge BNP pr. indbygger med næsten 20 procent i gennemsnit på tværs af lande.
“Regeringer har ikke råd til at se bort fra omkring halvdelen af deres befolkning. At nægte kvinder lige rettigheder i store dele af verden er ikke kun uretfærdigt over for kvinder, det er en barriere for landes evne til at fremme grøn, robust og inkluderende udvikling,” siger Indermit Gill, cheføkonom i Verdensbanken og Senior Vice President for udviklingsøkonomi.
Generel ligestilling er stadig 300 år væk
Ifølge Verdensbankens opgørelse blev der sidste år registreret 34 kønsrelaterede juridiske reformer i 18 ud af 190 undersøgte lande. Det er det laveste antal reformer siden 2001. De fleste fokuserede på at øge den betalte barselsorlov til forældre og fædre, fjerne restriktioner for kvinders mulighed for at arbejde og på at pålægge arbejdsgivere at betale ligeløn.
Verdensbankens undersøgelse tager kun udgangspunkt i de rettigheder, der relaterer sig til kvinders økonomiske muligheder. Det gælder mobilitet, arbejdsplads, løn, ægteskab, forældreskab, iværksætteri, økonomiske aktiver og pension.
Men en ting er juridisk ligestilling, en anden ting er ligestilling mellem kønnene generelt. Og den form for ligestilling er stadig 300 år væk, har FN’s generalsekretær, António Guterres, for nylig udtalt.
Lige for loven er ikke nødvendigvis lige i praksis
En af undersøgelsens højdespringere er Saudi-Arabien, som i 2019 lå sidst på Verdensbankens rangeringen. Efter implementeringen af en række nye love såsom at give kvinder ret til at køre i bil og til at rejse med tilladelse fra en mand, ligger landet nu nummer 136 med 71,3 point – altså lige under gennemsnittet.
“Det er grundlæggende altid godt, at de juridiske rettigheder er på plads. Men hvis man for eksempel har en interesse i at have samhandel med andre lande, så har man også grund til at få det til at se ud til, at man har lige rettigheder, men det er ikke ensbetydende med at de også bliver respekteret,” siger Henriette Laursen, direktør i Kvinfo.
“Der er kæmpestor forskel på at have juridiske rettigheder, og på at de bliver sanktioneret og respekteret. Vi kan jo bare se på os selv. Vi har i mange år haft ret til ligeløn, og stadig er der et stort løngab.”
Verdensbanken har undersøgt kvinders vej mod ligestilling i et økonomisk perspektiv siden 1970. Dengang var den gennemsnitlige score 45,8 mod de 77,1, organisationen er kommet frem til i 2023. Der er i dag 14 lande, som ifølge Verdensbanken har hundrede procent juridisk ligestilling mellem kønnene herunder Danmark.
Sidstepladsen på 2023-ranglisten indtages af Vestbredden og Gaza med 26,3 point, foran Yemen med 26,9 point, Sudan med 29,4 point og Qatar med 29,4 point.
