Fremtiden for Bangladesh’ tekstilindustri til debat

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Udenrigsministeriet er vært når bl.a. repræsentanter for Bangladesh’ regering, tekstilindustri og fagforeninger diskuterer fremtiden for landets enorme tekstilproduktion med ulykken, der får et år siden dræbte næsten 1.200 tekstilarbejdere, som baggrund.

Torsdag eftermiddag er Danmark vært for et møde med en række fremtrædende personer om tekstilproduktionen i Bangladesh. Mødet er en opfølgning på de initiativer, der blev sat i gang efter ulykken på tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh’ hovedstad Dhaka 24. april 2013.

Ved ulykken omkom de mange arbejdere, da hele den otte etager høje bygning kollapsede, mange af dem blev knust til ukendelighed.

Tragedien satte fokus på de arbejdsforhold, som meget af vores tøj produceres under. Forhold, der ofte ligger langt under de standarder som vi tager som en selvfølge i Danmark og andre rige lande.

I mødet i Eigtveds Pakhus på Christianshavn deltager bl.a. Bangladesh’ arbejdsminister, formanden for landets fagforening for tekstilarbejdere, vicepræsidenten for landets tekstil-producenter og -eksportører og Danmarks handels- og udviklings-minister Mogens Jensen (S).

Desuden deltager repræsentanter for de europæiske forretninger, der aftager tøj fra fabrikkerne i Bangladesh.

Hovedtaler er en af FNs topfolk, nemlig generaldirektøren for den globale arbejdsmarkedsorganisation (ILO), Guy Ryder – mere om ham på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/fns-arbejdsorganisation-ilo-f-r-ny-chef

ILOs styrelsesråd eller Governing Body har Danmark som nordisk medlem i perioden 2011-14.

Mødedeltagerne skal bl.a. diskutere, hvad man har lært af katastrofen og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang i Bangladesh og andre steder.

Flere af deltagerne vil desuden delagtiggøre de øvrige fremmødte i deres tanker om fremtiden for Bangladesh’ tekstilindustri.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen byder velkommen og Danmarks ambassadør i Bangladesh, Hanne Fugl Eskjær, er ordstyrer.

Download hele programmet (på engelsk): http://dieh.dk/dyn/Normal/2/142/Normal_Content/file/593/1396340593/high-level-bangladesh-meeting-3-april_300314.pdf