I dag i Dhaka spiller den Nordiske Klub en tenniskamp imod den Amerikanske Klub, og der er rigtig mange der hepper på holdene.
Egentlig skulle tenniskampen have været spillet på den Amerikanske Klub sidste tirsdag aften, men klubben har fået så højt sikkerhedsberedskab, at folk fra den Nordiske Klub slet ikke kan komme ind, og mange af amerikanerne må ikke være ude om aftenen.
Folk nyder tydeligvis at være ude og humøret er højt i eftermiddag, efter en meget stille måned. Endeligt er folk begyndt at komme ud af hullerne.
Det har været nogle lange og deprimerende uger for dem, der lever og arbejder i Bangladesh, og især for dem, der tror på, at landet har mulighed for at blive et meget bedre land for bengalerne over de næste årtier.
Mord på udlændinge
Det er nogle helt konkrete begivenheder, der har gjort, at vi alle har ændret vores dagligdag. Først blev en italiener og få dage efter en japaner skudt med endnu ukendte motiver – var det ISIS der stod bag, eller som statsministern hævder, oppositionen?
Nu kører vi i bil, hvor vi før cyklede eller gik. Næsten værre har været rygterne om planlagte terrorangreb mod udlændinge og udenlandske interesser.
Rigtige grimme rygter, der viste, at dem, der stod bag planerne, ved meget om det liv, udlændinge i Dhaka lever – om hvor og hvornår de samles. Der er ikke nogen, der har lyst til at holde fest eller samle folk efter vi har hørt de rygter.
Jeg går ikke mere ud om morgenen kl 6.15 hver dag for at gå eller løbe en tur. Det har jeg ellers haft stor glæde af de sidste 5 år, men det kommer jeg nok ikke til igen.
Tanken om, at der er nogen der holder øje med de rutiner, udlændinge i Bangladesh har, og vil angribe dem, tager glæden fra morgenturen.
Den italienske hjælpearbejder Cesare Tavella døde af tre skud i ryggen da han gik sin daglige tur hjem fra arbejde. Gymnastikudstyr i den Nordiske Klub bliver brugt som aldrig før, og det er først i denne uge, at de modige er begyndt at køre til parken for at gå en tur.
Men ikke noget med at løbe rundt om søerne eller gå hjem efter et par øl om aftenen. Vi er blevet meget bevidste om hvor godt vi egentlig har haft det her i verdens ’most unlivable city’ efter at vores sikkerhed er blevet truet og vores daglige verden er blevet indsnævret.
New normal for udlændinge
Udlændinge har altid været velsete i Bangladesh, og bengalerne vil gøre meget for, at de udlændinge der kommer her, synes godt om landet; måske et levn fra Kissingers 'basket case' kommentar.
Som udlænding bliver man for eksempel aldrig stoppet af politiet, og man vænner sig hurtigt til at få lidt speciel behandling alle steder man kommer, så den nye ‘normal’ er noget af et chok.
Rilla Nørslund arbejder som rådgiver i Bangladesh.
