Den nye epidemi, forårsaget af et coronavirus som er sprunget fra dyr til mennesker, udvikler sig fra dag til dag. Den trækker overskrifter i alle medier og skaber frygt i en verden, som bliver overvældet af både reelle og fiktive scenarier om død og sygdom af monstrøst omfang.
Ifølge WHOs daglige situationsrapport var 2.014 konfirmerede (ved laboratorieprøver) tilfælde rapporteret verden over pr. 26. januar. Heraf er de 1.985 tilfælde registreret i Kina inklusiv Hong Kong, Macau og Taiwan, mens de resterende 29 tilfælde fordeler sig på ti andre lande, herunder USA, Australien, Frankrig, Nepal samt seks lande i Østasien. Ud af disse 29 har 26 selv rejst i Wuhan, mens to (i Australien og Vietnam) har haft tæt kontakt med smittede folk, der har rejst i Wuhan. Den sidstes rejsehistorik er endnu ikke afdækket.
Der er indtil videre rapporteret 56 dødsfald, alle hos personer over 55 år, og alle i Kina.
Opdaterede tal pr. 27. januar:
- 2.798 smittede på globalt plan, heraf 2.714 i Kina – yderligere 5.794 mistænkes for at være smittede.
- De 37 tilfælde udenfor Kina fordeler sig på 31 lande.
- Coronavirussen har indtil videre kostet 80 mennesker livet, alle dødsfald er sket i Kina.
Hastig udvikling
Mellem den 25. og 26. januar steg antallet af smittede med 694. Det lyder voldsomt, men at epidemien udvikler sig så hurtigt, skyldes især den omfattende rejseaktivitet til og fra Kina. Alene i Storbritannien eftersporer man i øjeblikket 2.000 rejsende, som har besøgt Hubei-provinsen, hvor Wuhan ligger, inden for de seneste uger. De første 31 rejsende er allerede testet negative.
Man har desuden fundet ud af, at sygdommen smitter i inkubationstiden, hvilket gør det vanskeligere at iværksætte forholdsregler i tide.
WHO’s vurdering af situationen har dog ikke ændret sig siden 22. januar: Risikoen er fortsat meget høj i Kina og høj i både regionen og i verden. Forventningen er, at epidemien vil fortsætte med at brede sig både i og uden for Kina.
Smittekilde fortsat ukendt
Smittekilden til 2019-nCoV (Ny coronavirus’ videnskabelige navn) er fortsat ukendt. Man har dog erkendt, at Huanan seafood market i Wuhan, som tidligt var i søgelyset, ikke er den oprindelige kilde, da mange af de smittede ikke har besøgt markedet eller været i kontakt med andre, som har.
Coronavira er en stor familie af virus, som cirkulerer både hos mennesker og dyr som for eksempel kameler, katte og flagemus. Det er sjældent, at mennesker bliver syge af virus fra dyr, men der er tidligere set mutationer fra dyrevirus, som forårsager alvorlige sygdomsepidemier blandt andet SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome), som oprindelig levede i flagermus og MERS (Middel East Respiratory Syndrome), som levede i kameler og dromedarer.
Disse infektioner spredte sig til nære kontakter og havde høj dødelighed, men ebbede ud og udviklede sig altså ikke til massive epidemier.
WHO har anerkendt, at udbruddet af nCoV med udspring i millionbyen Wuhan er en nødsituation, men at det endnu er for tidligt at erklære truslen global.
Et globalt sundhedsvagtværn
International Health Regulations (IHR) er en international konvention, der – i lighed med menneskerettighedskonventionen – forpligter alle lande, der har underskrevet konventionen.
Formålet med IHR er formuleret således: IHR are “to prevent, protect against, control and provide a public health response to the international spread of disease in ways that are commensurate with and restricted to public health risks, and which avoid unnecessary interference with international traffic and trade.”
IHR omfatter således alle situationer, der potentielt kan udvikle sig til en trussel for den globale sundhed.
Konventionen er en bindende kontrakt, der forpligter medlemslandene til at udvikle den nødvendige kapacitet til at identificere, vurdere og rapportere om hændelser, der kan udgøre en sundhedsrisiko, der kan sprede sig til andre lande som for eksempel en epidemi eller et radioaktivt udslip. Landene forpligter sig desuden til at etablere et beredskab, der hurtigt og effektivt kan reagere såfremt en sådan risiko rapporteres.
IHR blev godkendt i 2007 og underskrevet af alle medlemslande af WHO.
WHO’s generaldirektør har – i henhold til IHR – nedsat en ekspertkomite, der kan mødes med kort varsel og vurdere om en given situation udgør en sådan “public health emergency of international concern”. WHO kan i sådanne tilfælde udstede en række anbefalinger til verdenssamfundet for at sikre den mest effektive håndtering af situationen.
Komitéen mødtes for få dage siden for at diskutere den igangværende epidemi, men fandt ikke, at de opstillede kriterier var opfyldt.
Det må formodes, at komiteen ændrer denne vurdering inden for de kommende dage.
Spådom om epidemiens forløb
Eksperternes vurdering af, hvordan epidemien udvikler sig, varierer , men der er enighed om, at epidemien fortsat vil brede sig. Mange trækker på erfaringerne fra SARS-epidemien i 2002-2003, som undertegnede oplevede på helt tæt hold i arbejdssammenhæng.
Dengang registreredes godt 8.000 tilfælde og 774 dødsfald; altså en dødelighed på 9,6 procent. Med den hastighed hvormed den aktuelle epidemi udvikler sig, må man formode, at omfanget bliver mindst lige så stort som ved SARS. Til gengæld synes dødeligheden at være mindre, omkring 2-4 procent, og det er især ældre og svækkede personer, der bukker under for virussen.
Dertil kommer, at antallet af sekundært smittede (menneske-til-menneske) til dato er meget lille. De omfattende foranstaltninger, der sættes i sving omkring patienterne, vil i nogen grad kunne inddæmme epidemien, og man kan gisne om, at epidemien gradvist svækkes, efterhånden som virus spredes, og til sidst dør hen, som alle andre epidemier i historien.
Der vil også være mulighed for hurtigt at udvikle en vaccine mod sygdommen. I modsætning til SARS-epidemien, hvor Kina længe skjulte oplysninger om sygdommen, har de kinesiske myndigheder denne gang hurtigt sat et omfattende beredskab i sving. Informationer om infektionen er delt med WHO og DNA-profilen er med imponerende hastighed blevet kortlagt og offentliggjort på GenBank, som er National Institute of Health i USA’s database, samt på den internationale influenza gendatabase, GISAID.
Dette giver forskere mulighed for at arbejde med virus både med henblik på virusadfærd, nye behandlinger og på at udvikle en forebyggende vaccine.
