”Kunst, kultur og arv: Løftestænger for at bygge det Afrika, vi ønsker”.
Sådan lyder det overordnede tema for det 34. topmøde for stats- og regeringsoverhoveder i den Afrikanske Union (AU), der finder sted den 6.-7. februar 2021. Og faktisk gælder temaet ikke bare for mødet, men for hele år 2021 som led i unionens 2063-agenda, der stiler efter at danne en fælles strategi og fodslag mod at skabe inkluderende vækst og bæredygtig udvikling.
Fordi ”kultur er den primære identitetsmarkør, og gennem kultur ved vi, hvem vi virkelig er,” som AU-kommissionens formand, tchadiske Moussa Faki Mahamat, siger.
Men der er nu nok andre ting, der umiddelbart kommer til at fylde mere til dette års topmøde, der på grund af corona finder sted online.
Dels er der det formelle.
Et vigtigt valg
Præsidenten for Den Demokratiske Republik Congo, Felix Tshisekedi, overtager formandsskabet fra sin sydafrikanske kollega, Cyril Ramaphosa.
Det er også tid til nyvalg af kommissionens formand, viceformand og de seks kommissærer, der til daglig fungerer som unionens sekretariat.
Der er valg til kommissionen hvert fjerde år, men dette valg er det første, siden antallet af kommissærer blev skåret ned fra otte til seks, hvilket også har medført, at fire ressortområder er smeltet sammen til to: Politiske anliggender hører nu sammen med fred og sikkerhed, mens økonomiske anliggender nu ligger under den samme kommissær som infrastruktur og energi.
Ændringerne skete i forbindelse med en større reform af unionen og valgprocessen, så udvælgelsen af kandidater fremover bygger mere på meritter og samtidig har en kønsmæssig balance for øje. Dog var kun 29 procent af de indstillede kandidater til kommisærposterne kvinder, og kun otte af dem er at finde blandt de i alt 25 shortlistede kandidater.
Førnævnte formand, Moussa Faki Mahamat, er på genvalg uden modstandere og kan dermed blive den første AU-kommissionsformand nogensinde til at sidde to perioder, som er den maksimale tid, en formand kan sidde på posten. Men et genvalg kræver stadig et flertal på minimum to tredjedele af stemmerne.
Mange prioriteter
Dertil kommer unionens egentlige arbejde.
Udover håndteringen af den igangværende pandemi – de afrikanske stater står midt i en voldsom anden bølge – er der nok at tage fat på. Tænketanken International Crisis Group (ICG) har peget på en række punkter, som AU med fordel kunne sætte øverst på listen.
I Sahel bør AU afholde sig fra at bidrage til det allerede gedigne opbud af militære tropper i regionen og i stedet arbejde på at udvikle en overordnet politisk strategi med fokus på de grundlæggende årsager til konflikt. For eksempel sikring af god regeringsførelse, deeskalering af lokale etniske konflikter, genskabelse af tilliden til regeringen blandt især den landlige befolkning og regulering af adgangen til ressourcer. Derudover skal unionen tage teten i forhold til at koordinere den internationale støtte til Mali i forbindelse med at sikre en overgang til demokratisk styre efter kuppet i august.
Den nyligt opblussede konflikt i Tigray-provinsen i Etiopien bør også stå højt på AU’s liste over prioriteter i 2021, hvis det står til ICG. Eftersom AU’s hovedkvarter ligger i Addis Ababa, har unionen traditionel ikke blandet sig meget i Etiopiens interne forhold – det har ændret sig med konfliktoptrapningen i Tigray. Tænketanken peger på, at AU skal blive ved med at støtte internationale opfordringer om at åbne provinsen for humanitær assistance og åbne for undersøgelser om menneskerettighedskrænkelser. Derudover skal AU række ud til regeringen i Addis Ababa og presse på for, at den igangsætter en national dialog for at løse de interne etniske konflikter.
Få dage før præsident- og parlamentsvalget i Den Centralafrikanske Republik den 27. december 2020 opstod der kampe mellem regeringsstyrker og bevæbnede oprørsgrupper. Det var et gok i nødden på den AU-støttede fredsaftale fra 2019. Det er afgørende, understreger ICG, at AU i samarbejde med det økonomiske samarbejde i det centrale afrika, ECCAS, arbejder på at få parterne tilbage til forhandlingsbordet.
Libyen er gået fredeligt ind i 2021, omend fredsaftalen fra 23. oktober fortsat er meget skrøbelig. AU er blevet kørt ud på et sidespor i forhold til konflikten i Libyen, blandt andet på grund af intern uenighed om, hvilken part man skulle støtte, men nu er der en åbning. Det kræver, lyder det fra ICG, at AU nøje overvejer, hvor i fredsforhandlingerne unionen kan bidrage og gøre en forskel. Det er også værd for AU at holde sig valget, der er planlagt til juleaften 2021, for øje.
Også i Somalia byder 2021 på valg. Faktisk allerede 8. februar, dagen efter AU-topmødet slutter, hvor landet skal vælge sin nye præsident. Med de seneste måneders stigende vold er det ikke sikkert, at valget bliver gennemført, og uanset hvad, understreger ICG, skal AU og dets militære mission i landet, AMISOM, være klar til at træde ind og sikre fred.
I Sudan spillede AU en væsentlig rolle både i sikringen af overgangsregeringen efter den tidligere diktators fald og i fredsaftalen fra oktober 2020 mellem Khartoum og oprørsgrupper. Siden er AU’s engagement dalet. ICG tilskynder unionen til at fortsætte i sin tidligere rolle og sikre, at overgangsperioden går som planlagt – ikke mindst fordi Sudans økonomi hænger i laser, og konflikten i Darfur stadig ulmer.
Sidst, men ikke mindst peger Internationcal Crisis Group på nødvendigheden af at indse og handle på de voldsomme konsekvenser klimakrisen vil få – og allerede har – for konflikter på det afrikanske kontinent. Tænketanken opfordrer unionen til at udnævne en særlig udsending for klimaforandringer og begynde at italesætte sammenhængen mellem klimaforandringer og konflikt.
