Af: Kathrine Højte Lynggaard, journaliststuderende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
I en tidligere artikel har vi oplevet interview med Keizer, mens vi her møder Mohamed Elmoshir – en anden gadekunstner i Kairo. De to kunstnere er meget forskellige, men de deler de samme håb og bekymringer for fremtidems Ægypten.
Mohamed Elmoshir er født, opvokset og bosat i Kairo. Han arbejder som webdesigner og er gadekunstner i fritiden. Han åbnede i juni 2014 sit eget galleri i Kairos centrum, som hedder Heytan for Contemporary Art (The Walls for Contemporary Art).
Interview med Mohamed Elmoshir
Efter revolutionen blomstrede gadekunsten. Hvordan oplever du aktiviteten indenfor gadekunst i dag sammenlignet med 2011?
Min kunst er flere gange blevet malet over, og risikoen for at blive anholdt er steget, siden Sisi er kommet til magten, så jeg er ikke selv så aktiv i gaderne som tidligere. Gadekunsten lever, den vil aldrig blive givet op, men aktiviteterne er generelt på et lavt blus nu sammenlignet med 2011. Men det ser jeg egentlig ikke noget unaturligt i. Revolutionsånd og gadekunst følges ad. Ingen af delene topper i øjeblikket, men det vil det komme til. Vent og se.
Du har købt nogle lokaler i Kairos centrum, som du har omdannet til galleri og værksted. Hvorfor?
Jeg vil gerne skabe et rum for Kairos gadekunstnere, hvor vi kan udarbejde og udstille vores skitser, udveksle ideer og afholde workshops. Her i juni 2014 slog jeg endelig dørene op. Vi (gadekunstnere) har ikke tidligere haft et sted, vi kunne kalde vores sådan for alvor. Jeg ønsker at skabe et rum, hvor gadekunstnere føler sig hjemme.
Kilde: privatfoto
Har gadekunst ikke hjemme på gaden – og ikke på et galleri?
Et galleri forstået på den måde, at vi har et sted, hvor vi skiftes til at udstille, så vi kan lade os inspirere og diskutere hinandens kunst og derigennem blive bedre. Hvor vi kan dyrke vores kunst uden at være bange for at blive anholdt. Men jeg håber også, at folk udenfor miljøet vil synes, det er spændende at kigge forbi galleriet og se, hvad vi laver.
Kilde: privatfoto
Det lyder næsten som om galleriet skal danne ramme om en forening for gadekunstnere?
Ja, jeg vil gerne starte et fællesskab, en form for forening for gadekunstnere. Med sådan en forening og et mødested kan vi motivere hinanden. Give hinanden mod til at fortsætte med at gå ud og lave vores kunst, fordi vi ved, at vi har en sammenslutning af kollegaer i ryggen.
Sammen med en ven og din kæreste står du bag den første udstilling i galleriet. Hvad handler udstillingen om?
Vi portrætterer seks forskellige gadesælgere. Mit ønske med projektet er at vække denne gruppe menneskers interesse for gadekunst. Mange af de gadesælgere, jeg har mødt og talt med, forbinder gadekunst med revolution, ufred og gadekampe. De mener, revolutionen og gadekunsten kun har bragt ballade med sig. Jeg vil vække deres interesse ved at lave kunst, der ikke handler om politik og revolution, men om et liv og et arbejde de kender og kan identificere sig med.
Hvorfor er det vigtigt?
Projektet er vigtigt, fordi gadekunsten fortæller historier om det samfund, den opstår i, og de historier er for alle. Så nytter det ikke, at en gruppe som gadesælgerne føler sig ekskluderet og ikke kan identificere sig med gadekunsten.
