Daniel Rye Ottosen var gidsel hos Islamisk Stat i 13 måneder og en af de få, der slap ud i live. Flere af hans medfanger fik skåret halsen over af de ekstremistiske islamister, heriblandt amerikaneren James Foley.
Tirsdag udkommer hans beretning om de 13 måneders fangenskab i bogen ”Ser du månen, Daniel” – med undertitlen ”13 måneder som gidsel hos Islamisk Stat”. Den indledes med en skildring af, hvordan Daniel Rye rejser til New Hampshire i USA for at deltage i en mindehøjtidelighed for Foley. Der er ingen kiste at sænke i jorden, for James var allerede stedt til hvile et sted i Syrien. Det sidste billede, verden så af ham, var da han – klædt i orange fangedragt – lå i det syriske ørkensand med hovedet skåret af.
Foley ”døde i livets lyse orange farve, mens bødlen stod i Satans sorte gevandter”, bemærker en af personerne i bogen.
”Virkelighedens thriller”
Det er Puk Damsgård, mangeårig korrespondent i Pakistan og Afghanistan for blandt andet Jyllands-Posten og i dag DR's kyndige mellemøstkorrespondent, der har fået lov at skrive Daniel Ryes historie.
Puk Damsgård selv betegner i forlagets pressemateriale bogen om Daniel
Ryes fangenskab som ”en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid”.
”Den kan læses som en spændingsroman, uden at man i øvrigt måtte være interesseret i den del af verden. Forskellen er bare, at dette er virkelighedens thriller. Tragedien i Syrien rækker jo nu ind i vores egne samfund. Flygtningene står og banker på vores dør. Det er min pligt som mellemøstkorrespondent at undersøge, hvad de egentlig flygter fra. Og nogle af dem, de flygter fra, er krigere fra Islamisk Stat. For Daniel sad også fængslet sammen med mange syrere.”
Da Daniel Rye kom ud af det 13 måneder lange fangenskab hos Islamisk Stat, afviste han selv at fortælle detaljerne om, hvad han havde været igennem. Han ville – forståeligt nok – have fred og blot koncentrere sig om sine fotografier.
Men de to fik siden kontakt til hinanden, og det er blevet til bogen ”Ser du månen, Daniel”, der handler om danskerens fangenskab hos Islamisk Stat.
Puk Damsgård skriver i bogens forord, at det er frustrationen over ikke selv at kunne rejse til Islamisk Stats højborg, byen Raqqa i Syrien, og skildre hvad der foregår under jihadisternes styre, der er en af årsagerne til, at bogen blev skrevet.
Daniel Ryes gengivelse af sine oplevelser i Islamisk Stats varetægt er det nærmeste, vi kan komme en beretning om den yderliggående gruppe. Og det er en beretning der har sin begrænsninger, i og med at vi må nøjes med betragtninger fra en række af islamisternes fangehuller rundt om i Syrien, hvor Islamisk Stats fangevogtere tilbageholdt Daniel Rye sammen med en række andre udlændinge, som for fleres vedkommende er blevet henrettet af den ekstremistiske gruppe.
Forkert tid, sted og selskab
Daniel begyndte som assistent for den anerkendte og prisvindende krigsfotograf Jan Grarup, efter reportage- og krigsfotografiet har fanget hans interesse.
Det er da også Jan Grarup, som en dag i maj 2013 ringer Puk Damsgård op for i al fortrolighed at spørge, om hun har kontakter blandt shariadomstolene i Syrien – for hans tidligere assistent er blevet taget til fange inde i landet.
Daniel Rye har taget sine forholdsregler og opsøgt journalister, NGO'er og sikkerhedseksperter for at forberede turen, men i Syrien har situationen taget en drejning, som ingen kan planlægge sig ud af. Ingen kan forberede sig på den fare, der kan være i blot et korte øjeblik at havne på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt og i det forkerte selskab.
Efter planen skulle Daniel kun opholde sig tre dage i Azaz, der ligger lige på den anden side af den tyrkiske grænse, og derefter skulle han ud igen. Men efter meget kort tid er der folk i den syriske grænseby der lægger mærke til ham.
Enten ser han ikke faretegnene, eller også stoler han for meget på de mennesker, der skal hjælpe ham. Men de har heller ikke kontrol over situationen, og pludselig er de fanget i en situation, de ikke kan komme ud af, da lokale mænd tilbageholder Daniel og hans hjælper, Ayman. Og hvor han i første omgang har håbet at slippe ud efter kort tid, bliver det langsomt tydeligt, hvad vej det går.
Bruger samme tortur som de selv fik
”Ser du månen, Daniel” er en gribende fortælling om den unge fotograf, der følger sin drøm om at blive fotograf og beslutter at rejse ind i Syrien for at skildre de civiles lidelser gennem sit kamera – på et tidspunkt, hvor advarslerne lød stadigt højere om kidnapninger og andre alvorlige farer for journalister, fotografer og andre, der bevægede sig ind i landet.
Hans skildring kommer i form af denne bog, hvor det nu er hans egne lidelser, han får lov at skildre.
Vi får de grusomme beskrivelser af den tortur, de islamistiske fangevogtere udsatte ham for i deres faste overbevisning om, at han var spion for den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.
De udsætter ham for de samme torturmetoder, de selv har været udsat for og lidt under i fængslerne i Syrien, Irak og hvor de ellers kommer fra.
Det er fortalt med Daniel Ryes ord, som Puk Damsgård har nedfældet og levendegjort på papiret. Slagene mod fodsålerne, den stank af alvorlige tæv som tortur kan frembringe, og klaustrofobien i hullet – det er en rædselsvækkende fortælling, man som læser suges ind i.
Glimt, men ikke indblik
Sideløbende følger vi forældrene med deres søvnløse nætter og deres store bekymring for, om de nogensinde får deres søn at se igen. Og vi får et lille indblik i det maskineri, der går i gang i sådan et tilfælde – i diplomatiets mange begrænsninger og ikke mindst får vi et lille indblik i sikkerhedseksperten Arthurs arbejde på at opspore en forsvundet person og forhandle et gidsel fri.
Og via Daniel Ryes fortællinger og Puk Damsgårds solide viden får vi et – omend begrænset – indblik i Islamisk Stats tankegang og det terrorregime, de har haft held med at indføre i store dele af Syrien og Irak.
Bogen rummer kun et baggrundsrids af, hvad Islamisk Stat er for en gruppe, og hvad den er udsprunget af. Det er heller ikke meningen at give en lang redegørelse om den islamistiske filosofi bag, men derimod at fortælle Daniel Ryes uhyggelige historie om at være i kløerne på den yderliggående gruppe – en fortælling, de færreste vil være uberørt af.
Bogens svaghed er, at den ikke kan leve op til sit løfte om at giv et ”unikt indblik i”, hvem det egentlig var, der holdt danskeren og andre vesterlændinge fanget.
Vi får nogle glimt at se via de sprækker, Daniel Rye selv en sjælden gang havde mulighed for at skue gennem, når fangevogterne flyttede, tævede og affodrede ham, eller når de fulgte ham på toilettet.
Og vi får fortællingen om IS-fangevogternes behandling af deres fanger. Om tortur, mishandling og ikke mindst om kunsten at forsøge at holde sig oppe i et ofte trøstesløst og desperat 13 måneder langt fangenskab.
Bogen lykkes bedst i sit forsøg på at undersøge, hvad fangenskab og mishandling gør ved mennesker, men kommer lidt til kort i forsøget på at portrættere de mennesker, der holdt Daniel Rye til fange og har dræbt så mange andre – både udlændinge men især syrere.
“Ser du månen, Daniel” udkommer tirsdag den 13. oktober. 236 sider. Politikens Forlag.
