Lederne af ActionAid, Greenpeace, Oxfam, Civicus og The Association for Women’s Rights in Development meldte tidligere på året ud, at en retfærdig og bæredygtig verden sikres ved at udfordre den ene procent af mennesker, der sidder på pengene og magten.
Det skriver Mellemfolkeligt Samvirke, som er en del af den internationale bevægelse ActionAid, på sin hjemmeside.
Opfordringen fra NGO’erne bakkes nu op af arbejdernes globale stemme, International Trade Union Confederation (ITUC).
Det markerer generalsekretær Sharan Burrow i et blogindlæg:
“De (ActionAid og de øvrige organisationer, red.) forpligter sig til en vision, der sætter fokus på progressive skatter, universelle offentlige sundheds- og uddannelsesydelser, tilstrækkelig løn, at styrke arbejdstagernes forhandlingsevner og mindske kløften mellem rig og fattig. Og de forpligter sig til at arbejde på en måde, der styrker folkets magt til at udfordre de mennesker, der har magt – en tilgang, der understøtter fagbevægelsens arbejde. Det er en vision, vi byder velkommen, og vi ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med dem,” skriver Sharan Burrow.
Læs mere hos MS