For godt til at være sandt. MS bag fupnummer på klimatopmødet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Et fupnummer tvang Canada til at måtte benægte en plan om drastisk at reducere CO2-udslip og betaling af klimagæld – den ambitiøse plan om at reducere med 40 pct. inden 2020 var for god til at være sand.

Canada var tirsdag mål for en gimmick lavet af Mellemfolkeligt Samvirkes klimagældsagenter og aktivistgruppen The Yesmen. Formålet var at sætte fokus på de rige landes klimagæld til verdens fattigste – og på Canadas enorme udledning af drivhusgasser, som det går langsomt med at reducere.

“Vi lavede et nummer med Canada for at vise, hvor langt de er nødt til at gå for at reducere deres CO2-udledning og betale deres klimagæld. De sætter 800 millioner småbønders liv og levebrød i farezonen,” siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke, som er en del af ActionAid.
Det er velkendt, at Canada ligger i gruppen af de mest uansvarlige lande, når det gælder klimaområdet.

En falsk pressemeddelelse fra Canada, der lovede fuld reduktion i udledningen af drivhusgasser, blev offentliggjort på www.enviro-canada.ca. 20 minutter senere fulgte et falsk svar fra Benadette Chandia Kodili, en af Mellemfolkeligt Samvirkes klimagældsagenter fra Uganda, der udgav sig for at være et medlem af den Afrikanske Union.

“Bønder i min familie lider under vedvarende tørke,” fortæller Benadette. ”De rige har skabt det her problem, men det er først og fremmest os i de fattigste, som lider under det.
Det er derfor, de rige lande er nødt til at betale deres klimagæld,” siger hun.

”ActionAids kampagnearbejde samler offentlig opbakning omkring vores politiske krav. Vi bruger ikke-voldelige og innovative kampagner til at skabe opmærksomhed og opmuntre de rige lande til at betale deres klimagæld,” fortæller Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.