Den er helt gal med vores økonomiske beregninger. De mange gratis ydelser, som naturen leverer, de tæller ingen steder. Naturen er bedre til CO2-fangst og vandrensning end noget kostbart, menneskeskabt system. Men vi regner det ikke for noget.
Til gengæld tæller det på positiv-siden i ethvert nationalregnskab, hvis man fælder og sælger skoven, forurener vandet ved en eller anden form for produktion eller for eksempel skyder de vilde dyr.
Og det er en af grundene til, at naturen slet ikke får den plads, den har brug for. Vi mennesker sætter simpelthen ikke pris på den.
Og når vi så finder ud af, at det kan være en god ide at beskytte naturen, og måske netop give den mere plads, ja så vil vi gerne lave frivillige aftaler
Biolog og naturformidler Alexander Holm vil have gjort op med alle de frivillige aftaler, når det gælder biodiversiteten.
“Frivillighed er en fribillet til at gøre præcist, som man plejer,” siger han i podcasten Blå alarm.
Lige som han heller ikke anerkender FN’s princip om at alle skal med, når det gælder grønne aftaler.
“Klima-COP’en er, som jeg ser det, forholdsvis tabt. Altså nu for andet år i streg kommer det til at foregå i en olienation. Og jeg tænker, at olienationerne slet ikke skal være med.
De skal ikke tildeles nogen stemme eller nogen magt. Hvis man arbejder ud fra den præmis, så kommer du aldrig nogensinde i mål.”
Alexander Holm gæster fjerde episode af Blå alarm, Globalnyts podcastserie om verdens største kriser, om FN-systemets evne til at mindske dem, og om engagerede menneskers, kriseknusere kalder vi dem, indsats. FN-forbundets forperson og tidligere undergeneralsekretær, Jens Christian Wandel, har som altid lagt vejen forbi studiet for på urimelig kort tid at sætte fingeren på FN’s ømmeste punkt, på det, der især bremser verdensorganisationen i at leve op til hensigten.
