Grænsemure har normalt til formål at forhindre mennesker i at vandre over landegrænser. De udgør imidlertid også en hindring for dyrenes frie bevægelighed. Denne utilsigtede effekt kan true mange arter, viser ny forskning publiceret i det videnskabelige magasin PNAS.
Den globale opvarmning vil nemlig betyde, at flere dyr kommer til at bevæge sig til nye egne for at finde en passende temperatur.
”Arter over hele kloden bevæger sig, når de reagerer på klimaforandringerne. Vores undersøgelse viser, hvor vigtigt det er, at arter kan bevæge sig over nationale grænser gennem sammenhængende levesteder for at tilpasse sig klimaforandringer,” fortæller en af forfatterne, Stephen Willis fra Durham University.
Fysiske grænser truer dyrearter
Forskerne har i studiet undersøgt 12.700 arter af pattedyr og fugle. Resultaterne viser, at langt størstedelen af dyrearternes områder går på tværs af landegrænser. Derudover konkluderer de, at de næste 50 år vil omkring en tredjedel af arterne skulle finde nye levesteder i andre nationer på grund af klimaforandringer. Udfordringen er størst i dele af Central- og Østafrika, omkring Himalaya samt i området mellem regnskoven i Amazonas og de tropiske Andesbjerge.
Her er landegrænser med fysiske barrierer som hegn eller mure en stor trussel mod mange dyrearter.
“Grænser, der er befæstet med mure eller hegn, udgør en alvorlig trussel mod enhver art, der ikke kan komme igennem dem. Hvis vi virkelig vil naturbevarelse, er det meget vigtigt at udvide initiativer for bevarelse på tværs af grænser og minimere effekten af grænsebarrierer på arter,” lyder det fra Stephen Willis.
Det gælder ikke mindst grænsemuren mellem Mexico og USA, som med forskernes ord ud fra et økologisk synspunkt ”kan være den værste internationale grænse på kloden at bygge en sådan mur på.”
Grænsemuren kan ifølge studiet forhindre 696 arter i at finde et passende levested, når den globale temperatur stiger. Allerede nu har muren reduceret levestederne for blandt andet næsebjørne, pumaer og pygmæugler. Sidstnævnte er ikke glad for at flyve langt over jordhøjde, og derfor har den svært ved at krydse grænsen.
De fysiske grænser mellem Indien og Myanmar samt Rusland og Kina skaber også problemer for arter, der bliver nødt til at finde nye græsgange, når temperaturen stiger.
Eksperterne foreslår, at der bliver taget initiativer til samarbejde mellem nationerne til gavn for de nødstedte dyrearter. De anbefaler ligeledes, at landene fjerner store fysiske barrierer mellem grænserne og sikrer økologiske korridorer mellem naturområder, der går på tværs af grænser.
Ved grænsemuren mellem Mexico og USA har man forsøgt at lave små huller til dyrene, men flere eksperter peger på, at der ikke er tilstrækkelige af dem, og at de ikke er store nok.
Trængte lande får det største problem
Forskerne peger ligeledes på, at der er en uretfærdighed indbygget i udfordringen. Størstedelen af de steder hvor der skal gøres en indsats for at sikre dyrene, er ved fattige nationer, som ikke bidrager i særlig høj grad til klimaforandringerne.
”De store uligheder mellem dem, der bidrager mest til klimaforandringer, og dem, der vil mærke de værste konsekvenser, rejser meget vigtige spørgsmål om international retfærdighed. Heldigvis viser vores modeller også, hvordan en hurtig og massiv reduktion af udledninger af drivhusgasser i overensstemmelse med Paris-aftalen kan reducere konsekvenserne for biodiversitet og lindre byrden for de mindre velstående lande,” forklarer Mark Titley, en anden forfatter på studiet, ligeledes fra Durham University.
