Græsrøddernes u-landsvirke rammes nu af regeringen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den blå finanslov for 2016 betød et stærkt reduceret statstilskud til deres del af u-landsarbejdet. NGO-samvirket Civilsamfund i Udvikling (CISU), som kanaliserer støtten til dette arbejde, får nemlig samlet set kun 97,6 mio. kr. i 2016 mod 150 millioner i 2015.

Det får mærkbare konsekvenser for civilsamfundspuljen, som CISU bestyrer fra domicilet i Aarhus, hvor man har 294 tilknyttede foreninger, grupper og andre ildsjæle og fungerer som græsrøddernes talerør.

Sparekniven får bl.a. betydning for beløbsgrænserne, man kan søge indenfor. Loftet sænkes så at sige, fremgår det af CISUs seneste nyhedsbrev torsdag.

Maximumsgrænsen for mindre indsatser er sat ned fra 500.000 til 400.000 kr. og for større projekter sænkes grænsen fra fem mio. til 3,5 mio. kr., ligesom de midler, der kan søges til at oplyse om projekterne i Danmark, er nedsat fra tre til to procent.
 
Ændringerne træder i kraft fra ansøgningsfristen 1. april 2016, hvor de opdaterede ansøgningsskemaer til civilsamfundspuljen skal bruges. De findes på

http://www.cisu.dk/puljer-støttemuligheder/civilsamfundspuljen/hent-skemaer–bilag-og-vejledninger

En NGO behøver ikke være medlem af CISU for at søge puljen og få støtte.

CISU hed tidligere Projektrådgivningen.