Opholdskrav for retten til dagpenge
Med lovforslaget indføres der et opholdskrav for retten til dagpenge. Det betyder, at et medlem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt skal have haft ophold i Danmark, et andet EU-land eller EØS-land eller Schweiz i mindst syv ud af de seneste otte år.
Arbejder man for en dansk virksomhed eller organisation, er man studerende eller forsker, er man undtaget. Der er en lang række andre undtagelser. Børn og ægtefæller til personer, der er omfattet undtagelserne, bevarer deres ret til dagpenge. Ægtefæller og børn til a-kassemedlemmer, der ikke er omfattet undtagelserne, vil blive ramt af opholdskravet.
Kilde: Danske A-kasser og Beskæftigelsesministeriet
Danskere, der har planer om at flytte til udlandet med deres børn, skal måske lige genoverveje deres udlandsdrømme.
For når regeringspartierne og Dansk Folkeparti fra årsskiftet vil indføre et såkaldt opholdskrav for retten til dagpenge, er danskere, der arbejder i udlandet, ikke de eneste der mister retten til dagpenge. Deres børn vil også senere i livet miste deres dagpengeret. Det fremgår af et svar, som Globalnyt har fået fra Beskæftigelsesministeriet.
“Det er grotesk at børn af danskere, der arbejder i udlandet, som så rejser hjem og for eksempel tager sig en treårig uddannelse, vil have en karensperiode på fire år, hvor de ikke kan få dagpenge efter endt uddannelse,” siger Verner Sand Kirk direktør i Danske A-kasser, der er a-kassernes brancheorganisation, til Globalnyt.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil der nemlig blive indført et såkaldt opholdskrav for retten til dagpenge. Det betyder, at et medlem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt skal have haft ophold i Danmark, et andet EU-land eller EØS-land eller Schweiz i mindst syv ud af de seneste otte år.
Opholdskravet inkluderer også børn af udlandsdanskere, hvis de senere i livet skal have dagpenge, selvom de var mindreårige, da de boede med deres familie i udlandet. Udlandsdanskeres børn vil altså ikke være berettiget til dagpenge, hvis de flytter hjem for at uddanne sig, før de har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år.
“Hele familier bliver ramt af opholdskravet. Det rammer de danskere, der tager til udlandet for at søge viden og inspiration,” siger Verner Sand Kirk.
Opholdskravet vil eksempelvis ramme danskere og deres børn, som arbejder for en amerikansk nødhjælpsorganisation i Uganda i to år, og hvorefter de vender hjem igen.
Rammer ikke alle
De nye foreslåede stramninger rammer ikke alle, der har valgt at arbejde i udlandet. Arbejder man for en dansk virksomhed, organisation eller en af dens filialer, bibeholder man retten til dagpenge. Det samme gør ens ægtefælle og børn under 18. Det samme gør sig gældende, hvis man forsker eller studerer i et land uden for EU og EØS-lande eller Schweiz.
“Der er godt nok danskere, der er undtaget opholdskravet, men det kan være svært at gennemskue, om man er omfattet eller ej,” siger Verner Sand Kirk og fortsætter:
“Det er dybt kritisk, at man kan have betalt skat og boet i Danmark i 20 år, men hvis man vælger at arbejde i udlandet i et år for så at miste sit arbejde, bliver man nægtet dagpenge i syv år med begrundelsen, at man ikke har bidraget til det danske samfund.”
Andenbehandlingen af lovforslaget er planlagt til den 11. december og tredjebehandlingen til den 13. december.
Hvis loven bliver vedtaget, vil opholdskravet i kraft fra den 1. Januar 2019 med tilbagevirkende kraft. Det indfases gradvist frem til fuld effekt i 2021:
- 2019: Opholdskrav på 5 ud af 8 år
- 2020: Opholdskrav på 6 ud af 8 år
- 2021: Opholdskrav på 7 ud af 8 år
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) inden deadline. Globalnyt følger op på udviklingen.
