Naturen lider på hele planeten. Det er den overordnede konklusion af en række store vurderinger af IPBES, den videnskabelige platform for biodiversitet.
Platformen blev oprettet i 2012 som en pendant til det mere kendte FN’s Klimapanel (IPCC), og det er første gang, institutionen offentliggør de helt store vurderinger af den naturlige mangfoldighed på kloden.
Som ventet er resultatet nedslående: Naturen er på dramatisk tilbagegang på hele kloden. Det gigantiske forfald er en trussel mod vores økonomier, velfærd, fødevaresikkerhed og livskvalitet, lyder det i vurderingerne.
“Biodiversitet og naturens bidrag til mennesker lyder for mange mennesker akademisk og langt fra vores daglige liv”; fortæller Sir Robert Watson, formand for IPBES.
“Intet kunne være længere fra sandheden – det er fundamentet for vores føde, rent vand og energi. Det er hjørnestenen ikke bare for vores overlevelse, men for vores kulturer, identiteter og livsnydelse”, tilføjer han.
FN’s forhandlinger om at bremse det globale naturtab har hidtil fået langt mindre omtale end eksempelvis klimaforhandlignerne, men de nye vurderinger kan muligvis bidrage til at vække interesse hos medier og den brede befolkning for det enorme tab af dyre- og plantearter på kloden.
Tre års arbejde, 550 eksperter
Rapporterne er blevet offentliggjort denne weekend i Médelin, Colombia. De består af fire forskellige vurderinger af tilstanden for biodiversitet i henholdsvis Amerika (både det sydlige og det nordlige kontinent), Afrika, Europa og Centralasien samt Asien og Stillehavet.
Konklusionen er klar: Et dramatisk natursvind finder sted på samtlige kontinenter.
Den globale vidensplatform har arbejdet i tre år med studierne, og 550 eksperter har bidraget til værkerne. Rapporterne er inspireret af FN’s Klimapanels vurderinger af klimaforandringer, og de indeholder både en vurdering af naturforfaldet samt anbefalinger til verdensledere.
Verdenssamfundet har flere gange lovet at bremse det globale tab af biodiversitet, men de har hidtil ikke kunne holde løfterne.
Næste frist er 2020, hvor de 20 såkaldte Aichi-mål skal være indfriet. Der er noget fremgang med nogle af målene, men det er for lidt, og stort set ingen med indsigt tror på, at natursvindet på kloden bliver bremset i 2020 som lovet.
Forhandlingerne foregår under FN’s Konvention om biodiversitet (Convention on Biodiversity: CBD). Det næste stormøde finder sted i Sharm El Sheikh dette efterår. Her begynder nationerne så småt at tage hul på diskussionerne om en efterfølgende plan, når Aichi-målenes frist udløber.
De netop offentliggjorte rapporter kan være et wake-up call til regeringer. Ud over at dokumentere ødelæggelser af naturen har eksperterne fokus på naturens bidrag til vores overlevelse og velbefindende i form af fødevarer, vand til tørsten og sundhed, turisme, livskvalitet og meget mere.
Her er nogle hovedpunkter fra de forskellige regioner:
Afrika
Kontinentets naturrigdomme rummer en stor værdi for befolkningerne.
“Afrikas enorme naturressourcer og dets diverse kulturarv er blandt dets vigtigste værdier både for menneskelig udvikling og trivsel”; siger Dr. Emma Archer (Sydafrika), medformand for den afrikanske vurdering.
Omkring 500.000 kvadratkilometer afrikansk jord er forringet som følge af overudnyttelse, erodering, forurening og saltvand. Ødelæggelse af koralrev på grund af klimaforandringer og forurening har store konsekvenser for fiskeri, fødevaresikkerhed, turisme og naturlivet i havene.
Befolkningstilvæksten i Afrika, som vurderes at blive fordoblet i 2050, vil yderligere presse de naturlige værdier på kontinentet.
Det mangfoldige dyreliv i Afrika er ligeledes truet som aldrig før. I 2100 kan mere end 50% af alle afrikanske dyr og fugle være tabt for verden, lyder det.
“Afrika er det sidste sted på Jorden med en udbredt mangfoldighed af store pattedyr, men i dag er flere afrikanske planter, fisk, padder, reptiler, fugle og store pattedyr truet end nogensinde før af en bred vifte af årsager, der både er menneskelige og naturlige”, forklarer Dr. Emma Archer.
Asien og Stillehavet
Biodiversitet og økosystemer har bidraget med 7,6% af den årlige økonomiske vækst fra 1990 til 2010 i regionen, konkluderer studiet. Det er gået hårdt ud over selvsamme.
“Biodiversitet i regionen møder trusler uden fortilfælde fra ekstremt vejr til stigninger i vandstanden i oceanerne, til invasive arter, intensiveret landbrug og stigende affaldsmængder og forurening”, forklarer Dr. Madhav Karki (Sri Lanka), medformand for vurderingen.
Der er store udfordringer med praksisser for landbrug og fiskeri, konkluderer rapporten.
Hvis fiskeriet fortsætter på nuværende facon, kan der slet ikke være fiskebestande at udnytte i regionen i 2048. 90% af koralrevene vil blive hårdt ramt i 2050. Koralrevene er allerede nu i forfald, særligt grundet klimaforandringer, og nogle er allerede tabt for kloden.
Der er imidlertid også lyspunkter. Flere naturområder i regionen er beskyttede. Der er en stigning på 0,3% af beskyttede områder på land og 14% til havs målt over de seneste 25 år.
Skovdækningen er steget med 2,5%, allerhøjest i det nordlige Østasien, hvor den er steget med hele 22,9%.
Nord- og Sydamerika
De to amerikanske kontinenter har nydt godt af naturens goder, også i økonomiske termer. Naturens bidrag til økonomien svarer til 24 billioner dollar (en billion: 1 million millioner = 1.000.000.000.000), hvilket er det samme som regionens samlede BNP. Alligevel er 65% af disse bidrag i tilbagegang med de 21% i voldsomt forfald.
“I Nord- og Sydamerika bidrager den rige biodiversitet enormt til livskvaliteten, og hjælper med at reducere fattigdom, mens den styrker økonomier og velstand”, siger Jake Rice (Canada), medformand for den regionale vurdering.
Klimaforandringer vil i fremtiden være den største trussel mod naturmangfoldigheden, og i 2050 vil den være sammenlignelig med ødelæggelser fra anvendelse af jord.
I et givent område er variationen af arter 31% mindre end tidspunktet, hvor europæiske kolonister spredte sig på kontinentet. Det vurderes, at dette tal vil stige til 40% i 2050.
På den positive front har lokalsamfund og oprindelige folk skabt forskellige systemer for bl.a. skovbrug, der har øget naturmangfoldigheden, men mere end 60% af de lokale sprog og de kulturer, der kædes sammen med dem, er uddøende eller i eksistentielle vanskeligheder.
Europa og Centralasien
Landbrug og skovbrug tærer hårdt på naturen i regionen.
I havområder viser vurderinger, at kun 7% af arterne og 9% af levestederne er i en sund tilstand, mens hhv. 27% og 66% viser en tilstand af forfald.
“Mennesker i regionen forbruger flere fornybare naturressourcer end regionen kan levere”; fortæller Markus Fischer (Sweitz), medformand for den regionale vurdering.
“Dette bliver dog i nogen grad kompenseret af højere biologiske kapaciteter i Østeuropa og nordlige dele af Vest- og Centraleuropa”, supplerer han.
Yderligere økonomisk vækst kan kun støtte en bæredygtig udvikling, hvis den frakobles ødelæggelse af biodiversitet og natur. En sådan frakobling er ikke sket endnu og ville kræve vidtrækkende ændringer i politikker og skattereformer på globalt og nationalt niveau, vurderer eksperterne.
Europa har i høj grad opgivet eller tabt traditionelle metoder og praksisser i landbruget. Subsidier baseret på produktion har en tendens til at styrke interessekonflikter om anvendelse af land, hvilket ofte har konsekvenser for traditionelt landbrug.
Dyk dybere ned i konklusionerne i rapporterne i nedenstående link.