Guatemalas præsident, Alvaro Colom, udsat for massiv kritik efter aftale om olieudvinding i en af landets nationalparker. Det mellemamerikanske lands indenrigsminister, samt ministrene for miljø og kultur kalder aftalen ”ulovlig”, og miljøorganisationer bebuder sagsanlæg.
Af Per Bergholdt Jensen
Regional Communication Adviser for IBIS i Guatemala
BP tragedien i Den mexicanske Golf fik ikke Guatemalas præsident, Alvaro Colom, til at ryste på hånden, da han i sidste uge underskrev en 15-årig aftale med det fransk-britiske selskab Perenco om olieudvinding i nationalparken Laguna del Tigre.
Blækket på olie-kontrakt nummer 2-85 var dog knap tørt, før guatemalanske miljøorganisationer, universiteter, den katolske kirke og Coloms egne ministre modsatte sig aftalen i skarpe vendinger. Flere organisationer bebuder sagsanlæg mod regeringen.
Laguna del Tigre parken dækker 3.340 kvadratkilometer (lidt større end Fyn) i Petén provinsens regnskov og anses for unik på grund af sit rige og varierede plante- og dyreliv. Befolkningen i området er hovedsageligt mayaer.
Åbne breve fra ministre imod olieaftale
Guatemalas miljøminister Luis Ferraté, kulturminister Jerónimo Lancerio og indenrigsminister Carlos Mencoal stemte imod olieaftalen, da de mener, at den strider imod landets forfatning og andre love. De 3 ministre har offentliggjort åbne breve til Colom, hvori de begrunder deres modstand.
Miljøminister Ferraté gør gældende, at Guatemalas lovgivning kun giver mulighed for at forlænge eksisterende olieaftaler, ikke udvide dem til nye områder.
Samtidig anfører miljøministeren, at olieaftalen er ”uantagelig”, fordi den ”sætter naturressourcerne i fare i kernezonen af et beskyttet område, og derfor kan denne type aktiviteter juridisk set ikke blive udført i området.”
Indenrigsminister Mencoal påpeger i sit brev til præsidenten, at aftalen ”truer bevarelsen, beskyttelsen og forbedringen af Guatemalas natur, samt miljøet og den økologiske balance.”
Mencoal mener, at Coloms afgørelse ”bringer faunaen og floraen i fare” i Biosfera Maya nationalparken, som både de nuværende og kommende generationer skulle kunne nyde godt af.
Samtidig siger kulturminister Lancerio, at aftalen ikke vil gavne udviklingen i de fattige lokalsamfund i det beskyttede område. Lancerio henviser også til internationale aftaler om oprindelige folk i sin begrundelse for at modsætte sig planen.
Sagsanlæg mod regeringen
Calas – et juridisk center som arbejder med sociale og miljømæssige spørgsmål – rejste den 28. juli en sag ved Guatemalas Forfatningsdomstol mod både den nuværende og den tidligere minister for Energi og Miner med påstand om embedsmisbrug.
Calas’ begrundelse er, at begge ministre har haft kendskab til “olieaftalens ulovlige karakter uden at hindre den”, samt til ændringer foretaget i den forundersøgelse af mulige miljøskader, som var en forudsætning for aftalen.
Forfatningsdomstolen har i en foreløbig kendelse bekendtgjort, at præsident Coloms aftale ikke er i modstrid med forfatningen.
Lederen af forfatningsdomstolen, Roberto Molina, har dog udtalt til avisen Prensa Libre, at partnerne i sagen kan præsentere nye argumenter, som kan ændre den endelige afgørelse på et senere tidspunkt. Aftalen kan samtidig også godt vise sig at være imod Guatemalas miljølovgivning.
Lederen af Calas, Rafael Maldonado, mener dog den foreløbige afgørelse er positiv, fordi den tager højde for, at der kan være ulovligheder i aftalen, som senere vil kunne blive afdækket.
Tyskland tilbød penge for at redde regnskoven
Olieaftalen blev indgået på trods af, at en bred politisk koalition i Tyskland vil give Guatemala økonomisk kompensation i form af en udviklingsfond, hvis man undlader at bore efter olie i det sårbare økosystem.
Ifølge Rafael Landivar Universitetet vil Guatemalas udbytte af olieaftalen blive omregnet 3,5 mia. danske kr. i løbet af 15 år, mens en miljøaftale ville give landet 4,28 mia. kr. i samme tidsrum.
Det tyske forslag er baseret på en lignende aftale, som Ecuador har indgået for at skåne Yasuní området Amazonas regnskoven i Sydamerika. Området indeholder store oliereserver, men Ecuador modtager en milliard-kompensation fra internationale donorer til lokaludvikling af området mod at olien forbliver i jorden – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/05-08-10/ecuador-faar-milliarder-mod-ikke-udvinde-olie-fra
Rafael Landivar Universitetet og San Carlos Universitetet i Guatemala City prøver at finde juridiske udveje for at hindre, at Coloms olieaftale bliver ført ud i livet. Samtidig vil universiteterne arbejde for en løsningsmodel i stil med Yasuní.
– Det er skammeligt, at internationale institutioner som det tyske parlament over for den guatemalanske regering fremhæver, hvor vigtig Laguna del Tigre er på regionalt og internationalt plan, samtidig med at præsident Colom lader til at være hårdnakket indstillet på at ødelægge dette område, siger lederen af Calas, Rafael Maldonado til avisen Prensa Libre.
Den folkelige opbakning til olieaftalen ligger tilsyneladende også på et lille sted. En meningsmåling i Prensa Libre den 28. juli viste, at 88 procent af 4.000 adspurgte var imod olieudvinding i Laguna del Tigre reservatet.
Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt af forfatteren.
Læs mere på www.ibis.dk
