I denne måned skulle verdens nationer med kun ganske få undtagelser have deltaget i et særdeles vigtigt topmøde i den sydkinesiske by Kunming.
Men COP15, hvor verden skal vedtage en ny strategi for at bremse tabet af natur på kloden, er som så meget andet udskudt til næste år. Det planlagte topmøde om biodiversitet under FN’s Generalforsamling foregik imidlertid næsten efter planen.
Fra FN’s talerstol tordnede generalsekretær, Antonio Guterres, mod vores omgang med naturen.
”Menneskeheden fører krig mod naturen,” lød det fra den portugisiske FN-chef.
”Vores bestræbelser har ikke været tilstrækkelige til at indfri et eneste af de tyve mål for biodiversitet i 2020. […] Det nuværende system bygger på ødelæggelse, ikke bevaring,” fortsatte generalsekretæren fra FN-hovedkvarteret.
Han henviste til de tyve Aichi-mål, der blev vedtaget i 2010 for at bremse det dramatiske tab af biodiversitet på kloden. De skulle have været indfriet i år, men ikke et eneste af målene bliver realiseret til fulde, viser en opgørelse fra september.
Intet nyt fra Kina
Det vakte forbløffelse og glæde, da Kina i FN i sidste uge meddelte, at det store rige skal være CO2-neutralt i 2060.
Nu ventede mange i spænding på, om der var flere grønne overraskelser fra Kina under denne generalforsamling. Den asiatiske gigant er nemlig vært for COP15, der skal munde ud i en afløser for Aichi-strategien.
Derfor er der store håb om, at Beijing vil bruge sin magt i verden til at få en ambitiøs aftale på plads. Det kan ske ved, at vækstnationen formår at komme med nye bidrag til naturen. Og der var store ord i talen fra statsleder Xi Jinping.
”Vi må respektere naturen, følge dens love og beskytte den. Vi må finde en måde for menneske og natur at leve i harmoni og balance og koordinere økonomisk udvikling og økologisk beskyttelse,” lød det fra statsoverhovedet.
Til gengæld var talen blottet for nye løfter, mens Xi gentog de nye kinesiske klimamål i talen.
Ikke nok tid til alle
En lang række statsledere ønskede at tale på mødet, der var det første særlige topmøde for biodiversitet nogensinde under en generalforsamling i FN. Der var så meget pres på, at der ikke var tid til alle indenfor tidsrammen.
Den store undtagelse var USA, som aldrig har tilsluttet sig Biodiversitetskonventionen. Ellers var det en ren stjerneparade af statsoverhoveder. Malawis præsident, Lazarus Chakwera, understregede vigtigheden af støtte til udviklingslandes naturindsats. Det samme budskab kom fra DR Congos præsident, Félix Tshisekedi, der argumenterede for, at landet har ret til kompensation for at redde skov, der er vigtigt for hele verden.
Den egyptiske præsident, Abdel Al-Sisi, nævnte vigtigheden af at værne om økosystemerne ved Nilen, hvor egypterne lige nu er i strid med nabolandet Etiopien, som er ved at være klar til at åbne sluserne i en stor dæmning,
Jordans Kong Abdullah talte om et forslag om at sikre retten til liv for plante- og dyrearter. Kenya, der stolt huser FN’s Miljøprogram, har indført forbud mod plastikposer og planter træer på stribe, fremhævede landets præsident, Uhuru Kenyatta. Emanuel Macron, Frankrigs præsident, talte om modstand mod en omstridt EU-handelsaftale med sydamerikanske lande på grund af de massive skovbrande i bl.a. Amazonas.
Og så kom Jair Bolsonaro alligevel med en tale til det store naturarrangement. Det var ellers oprindeligt planen, at Brasiliens miljøminister skulle tale på vegne af det store og naturrige land, men det blev ændret til præsidenten i sidste øjeblik.
”Må jeg minde dem om landenes suveræne ret til at anvende deres naturressourcer. Det er nøjagtigt, hvad vi har tænkt os at gøre med den store rigdom af ressourcer på det brasilianske territorium,” lød ordene fra Bolsonaro.
Han gjorde dog også meget ud af at fortælle om brasilianske tiltag for at være skånsom over for naturen.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), var også blandt talerne. Hun nævnte, som mange andre, sammenhængen mellem Covid-19 og vores lemfældige omgang med naturen. Samtidigt udtrykte hun ønske om en ambitiøs aftale, som indebærer, at 30 procent af Jordens oceaner og landmasse skal være under beskyttelse.
Statsledernes løfte til naturen
Forud for topmødet har en lang række lande underskrevet en såkaldt ’Leader’s Pledge for Nature’. Det gælder også Danmark.
”Ved at tilslutte os dette løfte til naturen forpligter vi os ikke blot på ord, men på fornuftig handling og gensidigt ansvar om at håndtere denne planetære nødsituation,” lyder det i dokumentet.
Det er imidlertid vanskeligt at finde konkrete løfter i erklæringen, som nogen parter kan holdes ansvarlig på. Kina har som vært endnu ikke skrevet under på erklæringen.
Derfor er spændingen intakt om, hvorvidt verden får en ny aftale, der kan afværge naturkrisen på kloden. Forskere taler om, at vi er på vej ind i en masseuddøen af arter, der bliver den sjette i rækken efter den forrige som foregik for omkring 66 millioner år siden og bl.a. udryddede dinosaurerne.
Det videnskabelige tidsskrift Nature har en forklaring på, hvorfor de 20 Aichi-mål fejlede trods den alvorlige krise.
”Som vi har skrevet før var de tidligere mål dømt til at fejle, dels fordi deres format gjorde, at fremskridt var vanskelige at måle, og dels fordi lande ikke var forpligtede til at afrapportere, hvad de gjorde. Det må nu ændres,” skriver magasinet.
Der er endnu ikke diskuteret finansiering
En anden alvorlig udfordring er finansieringen, hvilket også blev nævnt af flere udviklingslande under FN-topmødet. Ifølge et ekspertpanel under Biodiversitetskonventionen ligger prisen for at vende naturkrisen et sted mellem 100 og 900 milliarder dollar årligt i de næste ti år.
Den billigste pris er for en indsats, som blot sørger for beskyttelse af 30 procent af både klodens verdenshave og landmasse. Det er netop et af de mål, der står i udkastet til den nye strategi, som skal vedtages næste år.
Til gengæld vil det være noget mere bekosteligt, hvis man samtidigt skal sørge for en bæredygtig omstilling af landbrug, fiskeri og skovbrug, håndtering af invasive arter og andre vigtige tiltag. Her er prisen et sted mellem 600 og 890 milliarder dollar årligt, vurderer eksperterne.
Nedbrydelse af naturen koster derimod omkring 500 milliarder dollar årligt i tabt økonomisk vækst. Samtidigt bliver der også givet omkring samme beløb i subsidier til sektorer, der er skadelige for naturen, ifølge en nylig FN-opgørelse.
Netmediet China Dialogue har talt med Li Shuo, rådgiver ved Greenpeace, om at netop finansieringen også har været en årsag til, at Aichi-målene ikke bliver indfriet. Det lykkedes nemlig først at skrue en aftale sammen om pengene i 2014, altså fire år efter målene var vedtaget.
Li Shou er bekymret, fordi man endnu ikke har talt om pengestrømmene i forbindelse med forhandlingerne om efterfølgeren til Aichi-målene.
”Uanset hvor mange rapporter, der bliver lavet om finansiering, vil de ikke være nyttige, hvis vi ikke taler om det i de officielle forhandlinger. Hvis vi ikke bliver enige om hele den finansielle pakke på en gang i Kunming, vil troværdigheden af aftalen være væsentligt udfordret,” fortæller rådgiveren.
På den positive side er det lykkedes at fordoble finansieringen af naturbevarelse i det foregående årti. I dag bliver omkring 90 milliarder dollar årligt anvendt til at sikre vores natur.
