Der skal ikke ændres i forhandligsteksten til topmødet om finansiering af udvikling i Etiopiens hovedstad Addis Ababa.
Det mener EU’s kommissær for samarbejde og udvikling, kroatiske Neven Mimica.
”Vi forventer, at dokumentet bliver vedtaget, som det ser ud nu”, fortalte kommissæren på pressemødet, der foregik ved forhandlingerne i Addis Ababa og kunne streames gennem FN’s web tv.
Hvis det ønske bliver til virkelighed betyder det, at aftalen ikke kommer til at rumme et nyt internationalt skatteorgan, som både udviklingslandene og flere NGO’er argumenterer for.
I dag bliver international skatteregulering aftalt i OECD, hvor kun de velstillede lande sidder med ved bordet. Det betyder, at udviklingslandene ikke har indflydelse på skattereglerne, der ifølge en ny rapport fra ActionAid favoriserer de rige lande.
Se rapporten her: https://www.ms.dk/2015/07/skat-kan-sikre-udvikling
Derfor mener mange, at et nyt internationalt skatteorgan under FN vil give udviklingslandene bedre muligheder for at inddrive flere penge til de sunkne statskasser.
Mimica svarede ikke direkte på et spørgsmål fra salen, der handlede om EU’s holdning til et internationalt skatteorgan.
”At åbne et af de tilbageværende emner i denne sene time vil være det samme som at åbne hele pakken”, sagde kroaten.
”Vi mener ikke, at udvalgte dele af dokumentet skal genåbnes”, føjede han til.
EU’s er verdens største bidragsyder
Der blev også afset tid på pressemødet til at fremvise de konkrete tal for EU’s udviklingsbidrag.
”Som et afrikansk ordsprog lyder: fine ord giver ikke mad på bordet”, sagde Mimica, før han gennemgik bidragene.
58 milliarder Euro bidrager EU kollektivt med til international udvikling, hvilket gør de 28 medlemslande til verdens største yder af u-landsstøtte.
Man forventer at mobilisere 100 milliarder Euro af privat kapital til udvikling i 2020 ved hjælp af ”blandede finanser”, hvor udviklingsstøtten anvendes til at mobilisere andre midler.
Derudover vurderes EU’s favorable regler for handel med de mindst udviklede lande til at udgøre en værdi af 35 milliarder Euro årligt i eksport.
”Vi har verdens mest åbne markeder for de mindst udviklede lande. Det er sammenhæng mellem politikker i praksis”, erklærede udviklingskommissæren på pressemødet.
Udviklingsløfte genbekræftet
Sammenlagt giver EU 0,41 % af den samlede økonomi til udvikling, men det er stadig noget under FN’s anbefalede minimumsniveau på 0,7 %.
Helt tilbage fra starten af 70’erne har EU haft en målsætning om at nå op på de 0,7 %, men det er endnu ikke sket. Det er ellers blevet givet som løfte til de fattigste lande flere gange, og det er noget, de bider mærke i kunne man høre ved mandagens åbningstaler.
Tidligere har målsætningen været, at niveauet skulle være nået i 2020 med et krav om en tidsplan i år, men denne målsætning blev svækket på et møde i ministerrådet i maj.
Nu er løftet, at man vil nå op på det forjættede niveau ”indenfor tidsrammen af verdensmålene”. Det vil sige i 2030. Der er imidlertid mange, der tvivler på dette løfte.
Neven Mimica nævnte på pressemødet, at man har genbekræftet 0,7-forpligtelsen, men opfordrede samtidigt andre velstående lande til at bidrage mere.
”Det er ikke kun EU, der har forpligtet sig. Vi så gerne andre udviklede lande og også udviklingsøkonomier imødekomme disse forpligtelser. Det er ikke kun op til EU alene”, svarede han på et spørgsmål fra salen.
Et andet EU-løfte om udviklingsbistand er imidlertid tæt på at blive realiseret.
”Vi har forpligtet os på at levere 0,2 % af BNI til de mindst udviklede lande, og vi er på god kurs mod at levere dette”, kunne Neven Mimica berette.
I forhandlingsteksten til topmødet er en hensigtserklæring om, at alle udviklede lande bør give mellem 0,15 og 0,20 % – og gerne 0,5 % – af BNI til de mindst udviklede lande.
Læs mere i EU’s materiale her:
Pressemeddelelse: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5353_en.htm
Faktaark om EU ved topmødet: http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-15-5311_en.htm
Brochure om EU’s bidrag: http://ec.europa.eu/europeaid/financing-global-sustainable-development-after-2015-illustrations-key-eu-contributions
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
