Mens vi i Danmark med den nyudnævnte regering ikke når op på total ligestilling er dette faktisk tilfældet i det fattige sydamerikanske land Bolivia. I Evo Morales nye regering er halvdelen af tyve ministre kvinder.
Af: Lise Josefsen Hermann, kommunikationsrådgiver, IBIS Sydamerika
Det er ikke mange ministre, man møder på gaden igang med at sælge sukker. Men Bolivias minister for produktionsudvikling, Antonia Rodriguez, er ikke bange for at falde i med gadens folk.
Med sin karakteristiske bowlerhat, hvide blondebluse og sorte knælange nederdel kan hun ellers let falde i med en hvilken som helst boliviansk kvinde, der ernærer sig som sælger på et af landets mange markeder.
Sukkersalget er for at gøre opmærksom på regeringens arbejde med at sikre forbrugerne ordentlige priser på dagligvarer.
– Jeg havde aldrig drømt om, at jeg en dag skulle være minister i Bolivia. Meget få kvinder fra oprindelige folk er nået hertil, og det har været nødvendigt at være stærk, fortæller den nyudnævnte minister.
Fra hushjælp til minister
Det er første gang i Bolivias historie at halvdelen af landets minstre er kvinder. Også i senatet er der en historisk høj kvindeandel og næsten ligestilling med 47 procent kvinder. Det er en enorm fremgang i forhold til for eksempel efter valget i 2002, inden den nuværende præsident Evo Morales kom til magten. I 2002 var kun knap 15 procent af senatets medlemmer kvinder.
For år tilbage immigrerede Antonia Rodriguez fra Potosi, Bolivias fattigste region til La Paz, landets administrative hovedstad. I La Paz arbejdede hun først som hushjælp, så i tekstilindustrien, og senere blev hun aktiv i industriens vigtigste organisation i landet, AVINA, blandt andet med støtte fra den danske udviklingsorganisation IBIS. Siden januar i år har hun været produktionsminister i Evo Morales regering. Den stærke kvinde peger på mange områder inden for politik, hvor kvinder er bedre forberedt end mænd på grund af erfaringer fra arbejdet i familien.
– Vi er gode til at administrere penge og til at opretholde en strikt kontrol med økonomi. Derfor er vi bedre end mænd til for eksempel at lave budgetter og ikke mindst – overholde dem, mener Antonia Rodriguez.
Kvinder ved ikke, hvordan man går til møder
Det er langt fra alle Bolivias kvinder, der er nået lige så langt som produktionsministeren. I den afsidesliggende bjerglandsby Charca Mikani i Bolivias fattigste region Potosi møder vi den forsigtige 34årige Sirila Laura Escobar. Hun sidder på en briks i halvmørke i en lerstenshytte og kigger sig nervøst omkring, mens hun taler. Hun er bange for, at hendes mand skal høre hende, forklarer hun:
– Jeg har aldrig deltaget i møder og jeg aner ikke, hvad man skal gøre eller sige, når man går til møder. Jeg ville egentlig gerne prøve at være med, men hvem skal så passe mine børn og vores dyr, spørger Sirila Laura Escobar ud i luften.
Og hun er ikke den eneste kvinde, der tænker sådan i Bolivia. Der er stadig et stykke vej igen til ligestilling på alle fronter i landet i Sydamerikas hjerte: Fortsat færre end hvert tredje parlamentsmedlem i Bolivia er kvinde. Og i lokalpolitikken ser det endnu værre ud. Færre end hver femte kommunalpolitiker i Bolivia er kvinde. Men der er kvinder, der har mod på at tage kampen op selv i de meget mandsdominerede arenaer:
Ved et ildsted et andet sted i bjerglandsbyen Charca Mikuni er Augustina Condori ved at riste hvedekerner til morgenmad. Tidligere var hun ligesom Sirila Laura Escobar en forsigtig og forsagt kvinde, der udelukkende passede børn og lavede mad, fortæller hun. Men efter at have lært mere om sine rettigheder, har tingene ændret sig. Hendes mand Julio hjælper nu med at passe børnene og dyrene og lave mad. Og det er nødvendigt, for Augustina Condori har travlt. Hun er i fuld gang med valgkampen til lokalvalgene 4. april, hvor hun stiller op som borgmesterkandidat i sin landsby Charca Mikuni. Og trods store forhindringer for kvinder i det bolivianske samfund, er det vigtigt, at de selv gør deres del af arbejdet med at kræve deres rettigheder, formaner den nu stærke kvinde:
– Der er vores ansvar at få indflydelse. Man kan ikke sidde passivt og vente på at folk inviterer en. Det handler også om at kræve at blive hørt og om at kæmpe for at få indflydelse, siger Augustina Condori.
Kvinder duer til politik
Tilbage i La Paz husker produktionsminister Antonia Rodriguez tiden i Potosi, hvor hun ofte deltog i møder. Og hun har ikke sjældent mærket på egen krop, hvordan kvinder på ingen måde nyder samme respekt som mænd.
– Til møder smilede folk altid venligt til mig og spurgte, om jeg havde det godt, når jeg ville holde tale. Når en mand stod på talerstolen, var folk stille og lyttede med stor respekt til, hvad han havde at sige. Det har været en sej kamp, at få folk til også at lytte til mine meninger, fortæller den kvindelige minister.
Ved lokal- og regionalvalg i Bolivia 4. april har den kvindelige minister for produktionsudvikling, Antonia Rodriguez, håb for sit lands kvinder:
– Det er mit mål at vise mit folk, at vise Bolivia og hele verden, at en kvindelig minister kan skabe de nødvendige resultater. Jeg er sikker på, at vi kan overbevise selv machisterne om, at kvinder også kan bruges til noget i politik, siger Antonia Rodriguez uden at tøve et sekund.
