Håndværksrådet: Sæt dig præg på Danidas nye erhvervsprogram

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sæt små og mellemstore virksomheder på dagsordenen, når Danida inviterer til dialogmøde i Herning om erhvervsudvikling gennem virksomhedsamarbejder i u-lande. Sådan skriver Håndværksrådet opfordrende på sit website torsdag. 

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) indbyder nu virksomheder og organisationer til dialogmøde om, hvordan den private sektor bidrager til bæredygtig udvikling i udviklingslande og med fokus på partnerskaber mellem danske virksomheder og lokale virksomheder i verdens fattige nationer.

Håndværksrådet deltager i dialogmødet, som foregår i Herning i samarbejde med Væksthus Midtjylland og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande.

Mødet finder sted torsdag den 5. marts kl. 15 til 17 i MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning.

Adskillige af Håndværksrådets medlems-virksomheder har skabt nye markeder og fundet partnere med rådgivning fra Danida og Håndværksrådet – og samtidig bidraget til erhvervs-udviklingen i u-lande, anføres det i omtalen.

Det er sket via samarbejde med virksomheder i lande, der modtager dansk udviklingsbistand.

Samarbejdet har sikret danske virksomheder nye markedsmuligheder og mere effektiv produktion og samtidig skabt jobs og nye kompetencer lokalt.

“Du kan deltage og fortælle, hvad der f.eks. skal til for at din virksomhed engagerer sig i udviklingsarbejde i form af joint-ventures, kunde/leverandøraftaler eller andre samarbejdsformer med lokale små og mellemstore virksomheder i u-landene”, hedder det.

”Lige nu arbejder Danida med udviklingen af den strategiske platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter, så dialogmødet er en rigtig god mulighed for at præge kommende programmer”, siger chefkonsulent i Håndværksrådets internationale afdeling Tine Bork.

“Håndværksrådet er i løbende dialog med Danida, men vi opfordrer vore virksomheder til at møde op og give deres bud på, hvordan Danidas arbejde med erhvervsudvikling bliver mere effektiv”, lægger hun til.

Man kan læse mere og tilmelde sig på

http://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=CC82EE18-B03D-459F-A35F-87EC6509995D

Se også debatindlæg fra Jens Kvorning på 

http://hvr.dk/nyt-presse/nyheder/alle-nyheder/danida-udelukker-erhvervslivet.aspx?Action=1&M=NewsV2&PID=16641