Har vi kun råd til os selv?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Christina Pedersen, Folkekirkens Nødhjælp

Med de bebudede nedskæringer, ser det ud til at en æra, hvor Danmark tog ansvar for verden er forbi. Det bliver dyrt for Danmark, fastslår Folkekirkens Nødhjælp og en række andre organisationer i dagens kronik i Politiken.

For mindre end 15 år siden havde Danmark råd til at hjælpe verdens fattigste lande til en bedre udvikling. Vi have også ressourcer til at sætte ind over for verdens natur- og menneskeskabte katastrofer og til at bistå i kampen for at mindske de miljø- og klimaproblemer, der vokser dag for dag verden over. Danmark gik foran, og Dannmark var internationalt respekteret for sin indsats. Siden er Danmark blevet meget rigere, men ifølge regering og folketing har Danmark nu ikke længere råd.

Det kan ikke være rigtigt.

Det fastslår Folkekirkens Nødhjælp og en række andre organisationer i dagens kronik i Politiken.

”Danmark var langt fra så rigt, som i dag. Og danskerne havde ikke så mange penge. Danske politikere tænkte blot mere langsigtet og mere generøst og solidarisk. Og fordi de gik foran og satte et globalt moralsk kompas, var der folkelig opbakning til det, ” står der i kronikken.

Ned ad bakke for dansk solidaritet

”Siden årtusindeskiftet er det gået ned ad bakke med dansk langsigtethed og solidaritet. Den særlige miljø- og klimabistand blev allerede skåret helt væk af VK-regeringen, og udviklingsbistanden blev derudover reduceret voldsomt. Den lå i VK-regeringens periode på mellem 0,8 og 0,9 % af Danmarks BNI. Regeringen Thorning Schmidt lovede i regeringsgrundlaget at øge andelen, men det er ikke sket og sker slet ikke nu. Udviklingsbistanden har under SR- og SRSF-regeringerne i gennemsnit været lidt lavere end under VK, og fra 2015 falder den egentlige udviklingsbistand nu dramatisk (…). ”

Konsekvenserne har længe kunnet ses i praksis, og de truer nu selve grundlaget for udviklingsbistanden, står der videre i kronikken.

”Der er slet ikke de ekstra penge til klimaindsatser, som skiftende danske regeringer har lovet. Der er ikke tilstrækkeligt med penge til katastrofeindsatser. Og der er færre penge til verdens fattigste lande. Afrika modtager allerede i dag mindre udviklingsbistand, end da udviklingsministeren hed Ulla Tørnæs og kom fra Venstre. Med regeringens bebudede beskæringer bliver det langt værre til næste år. Regeringens meldinger er, at det især er bistanden til Afrika, der må holde for, når der skal skæres 2,5 milliarder kroner. ”

”Verdenssundhedsorganisationen WHO og andre FN-organisationer kæmper mod ebola-epidemien, men der mangler i uhyggelig grad penge. Danmark har ydet mindre end andre skandinaviske lande, fordi der ikke er penge nok på kontoen. Nu bliver der færre. ”

Men vi giver da meget mere end mange andre?

”Der er andre lande, der gør det dårligere, siger danske politikere. Det er rigtigt. Men der var en gang, hvor danske regeringer og politikere gerne ville sætte en højere international standard og skabe respekt om Danmark ved at gøre mere end andre. Med respekten kom også øget indflydelse.

Fortsætter udviklingen, ender det med, at bistanden alene går til nødhjælp, erhvervsindsatser og indsatser i Danmark (…). ”

Og udviklingen vil fortsætte og blive værre endnu, hvis Danmark får en ny V-ledet regering, står der videre i kronikken.  

”Venstre har bebudet yderligere nedskæringer på 2,6 milliarder kroner. Bistanden (inklusive asylmodtagelse og klimabistand) skal ned på 0,7 % fra de nuværende 0,83 %, så det står i hvert fald helt klart for enhver, at Lars Løkke Rasmussen er løbet fra det klare løfte, han gav, om at der skulle findes ekstra midler til en global klimaindsats.

Sker disse yderligere beskæringer, vil det reelt betyde, at en periode på omkring 50 år er forbi. Det var den periode, hvor Danmark var parat til at hjælpe fattigere lande til en bedre økonomisk og social udvikling. ”

Kronikken er underskrevet af:

  • Vagn Berthelsen, generalsekretær Ibis
  • Birgitte Qvist-Sørensen, konst. generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp
  • Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace Norden
  • Niels Tofte, generalsekretær Care
  • Frans Mikael Jansen, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
  • Torleif Jonasson, generalsekretær FN-Forbundet
  • Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd
  • Bjarne B. Christensen, generalsekretær Sex og Samfund
  • Janice Førde, forkvinde Kvindernes U-landsudvalg KULU.