Havfugle er så fyldt med plast, at de dør af sult

787px-albatross_at_midway_atoll_refuge_8080507529
Thomas Jazrawi

Det flyder med plastik i oceanerne. Også ved Lord Howe Island, en afsides ø i Det Tasmanske Hav mere end 600 km. fra den australske kyst. 

Her bliver havfugle fyldt med så meget plast i maverne, at der ikke er rum til mad. De dør dermed af sult. 

Det fremgår af en artikel på BBC’s hjemmeside om optagelserne af dokumentarporogrammet Drowning in Plastic

Filmskaberne følger en række marinebiologer på øen, som arbejder med at tømme fuglenes maver for plastik, så de igen har plads til normal føde. 

Havfuglene er rovdyr og de er bestemt ikke kræsne. De spiser stort set det, de kan finde, fortæller en af marinebiologerne. I dag flyder verdenshavene med plastik, så det ender i stor stil i fuglenes maver. 

De fodrer ligeledes deres unger med det hårdføre materiale. 

Holdet af mainebiologer på øen forsøger at skylle plastikken ud af fuglene. Forskerne fortæller, at det er almindelige genstande som tandbørster og tøjbøjler af plastik, de ser mest af. 

Det kan sagtens erstattes af andre materialer, eksemplevis aluminium, træ eller bambus, fortæller en af biologgerne.