I november sidste år blev den danske topdiplomat Carsten Staur valgt til ny formand for OECD’s Udviklingskomité, DAC, og han tiltrådte 1. marts. Hvorfor nu nævne det i en gennemgang af SVM-regeringens forslag til finanslov for 2023, der blev fremlagt torsdag?
Jo, fordi valget af en dansker til den indflydelsesrige post ikke er gratis, men betyder, at Danmark i 2023 skal bidrage med 8 millioner kroner til at finansiere formandskabet, og de penge tages af den danske udviklingsbistand og er derfor kommet med i SVM-udspillet. Men det er blot en enkelt af mange ændringer i forhold til det forslag, S-regeringen fremlagde i august 2022.
Endnu større Ukraine-aftryk
SVM-regeringen afsætter i alt 1,2 milliarder kroner til indsatser i Ukraine og øvrige naboskabslande i 2023. Det er 1 milliard mere end i 2022, og krigen i Ukraine sætter dermed et endnu større aftryk i Danmarks 2023-bistand i SVM-regeringens nye finanslovsforslag end i S-regeringens udspil. De bilaterale tilsagn til ”Ukraine, EU’s øvrige naboskabslande og Den Ny Demokratifond” er hævet fra 630 til 835 millioner kroner siden august 2022. Ukraine-indsatsen øges også via Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der får tilført 110 millioner kroner til en ny Ukraine-facilitet, og IFU forventes at lægge 40 millioner oveni af sine egne midler. Også Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) får 60 millioner kroner øremærket Ukraine.
Rekord i flygtningeudgifter
Endnu større aftryk sætter Ukraine på udgiften til at modtage flygtninge i Danmark. Så sent som i finansloven for 2022 – vedtaget i december 2021 – var der blot afsat 276 millioner kroner til flygtningemodtagelse. Det steg til rekordhøje 3.046,9 millioner kroner i S-regeringens 2023-finanslovsforslag fra august 2022, og det stiger yderligere i SVM-udspillet til 3.358,2 millioner kroner. Det gør – endnu engang – Danmark til den suverænt største modtager af dansk udviklingsbistand. Posten udgør en sjettedel – 16,6 procent – af den samlede danske 2023-bistand.
Den grønne bistand bliver lidt mindre grøn
Den nye SVM-regering fastholder den tidligere S-regerings mål for den grønne bistand. Den skal fortsat udgøre 30 procent af den egentlige udviklingsbistand under §6.3 på finansloven. Derfor afsættes der samlet cirka 4 milliarder kroner i grøn bistand. Og det er 473 millioner kroner mere end i 2022, men samtidig 200 millioner kroner mindre end i S-regeringens finanslovsudspil fra august. SVM-forslaget skærer godt 300 millioner kroner på posten ”Naturressourcer, energi og klimaforandringer”.
Det sker ved at delvist at udskyde bidrag til ”Klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Afrika”, til Den Grønne Klimafond (GCF), til Den Globale Miljøfacilitet (GEF) og til ”Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer”.
Også posten ”Energi og vandressourcer” reduceres. Her er der ikke tale om udskydelser, men deciderede besparelser. 2023-tilsagnene reduceres fra 500 til 350 millioner kroner og med 50 millioner kroner i hvert af de følgende tre år.
Til gengæld har SVM-regeringen fundet 100 nye millioner kroner til et nyt initiativ: Food Systems 2030 – Scaling up Action for Transformative Change under Verdensbanken. Det støtter bæredygtig omstilling af landbrugs- og fødevaresystemer.
Der er også fundet 25 millioner ekstra til sektorrådgiveres arbejde med myndighedssamarbejde i 2023. De fleste af dem arbejder med grøn omstilling.
Bundrekord i bilateral Afrika-bistand
I betragtning af at der i efterhånden har været bred politisk enighed om, at dansk bistand skal fokusere på Afrika, er det overraskende, at Danmarks bilaterale bistand i SVM-regeringens nye finanslovsforslag står til det formentlig laveste beløb i adskillige årtier. Regeringen fastslår ellers i forslaget, at den ”ønsker at styrke indsatsen i nærområder og Afrika,” men den afsætter kun 500 millioner kroner i bilaterale tilsagn til Afrika i 2023. I S-regeringens udspil fra august var det sat til næsten det dobbelte, nemlig 970 millioner kroner. Og går man blot tilbage til finansloven for 2019 var der tilsagn på mere end 2 milliarder kroner i bilateral dansk bistand til Afrika.
Hurtigere udfasning i Tanzania: Tanzania er et af de lande, nedskæringerne rammer. I S-regeringens 2023-udspil var der afsat tilsagn på 50 millioner kroner til at sikre en forsvarlig udfasning af 60 års dansk bistandssamarbejde til Tanzania. Det er nu reduceret til 25 millioner kroner. Det sker på trods af, at Udviklingspolitisk Råd har advaret om, at den danske udfasningsplan for Tanzania var underfinansieret og for hurtig. Og der er ikke tale om, at en del af bidraget er udskudt. Det står stadig fast, at det fra 2024 og frem er helt slut med dansk bistand til Tanzania.
Øvrige indsatser i Afrika forsvundet: I S-regeringens finanslovsudspil var der afsat 250 millioner kroner i 2023 på denne post. Blandt andet til respons på de mange kriser, der rammer Afrika særligt hårdt: klima-, COVID-19- og Ukrainekriserne. Den post er helt sløjfet.
Burkina Faso, Kenya og Uganda: Burkina Faso har fået sine tilsagn halveret fra 300 millioner kroner i S-udspillet fra august til nu 150 millioner kroner. Her er dog ikke tale om nedskæringer. Tilsagnene er udsat til 2024. Lidt det samme er tilfældet i Uganda, hvor tilsagn for 2023 er reduceret fra 150 til 50 millioner kroner. Dét indhentes i 2025. For Mali er 2023-tilsagnene hævet fra 20 til 75 millioner kroner.
Multilaterale Afrika-indsatser styrkes: Regeringen fremhæver, at den med finanslovsforslaget opjusterer multilaterale indsatser med fokus på Afrika, blandt andet til energiomstilling og øremærkede bidrag til Den Grønne Udviklingsfond.
150 millioner mindre til Asien
I alt 400 millioner kroner er der i bilaterale tilsagn til lande i Asien på SVM-regeringens finanslovsforslag. Det er 150 millioner kroner mindre end i S-forslaget fra august sidste år. Det er tilsagnene til Afghanistan og nærområder, Syrien og nabolande og til Bangladesh, der hver får tilsagn på 50 millioner kroner udskudt fra 2023 til 2024.
Øvrige ændringer
anFreds- og Stabiliseringsfonden: Her reduceres tilsagnene i 2023 fra 425 til 385 millioner kroner ved at udskyde tilsagn til 2024-25.
Den Internationale Valutafond: Står til et dansk bidrag på 90 millioner kroner i 2023. Det er nyt i forhold til S-regeringens udspil, hvor fonden stod til 0 kroner. Det danske bidrag er øremærket en særlig Fond for Fattigdomsreduktion, der yder lån på lempelige vilkår til fattige og skrøbelige lande. Fonden har oplevet en markant stigning i efterspørgslen på lån efter COVID-19-pandemien.
Civilsamfund i Udvikling (CISU): Havde udsigt til at få sin bevilling øget fra 167,5 millioner kroner i 2022 til 172,7 i 2023. Den stigning er nu udsat til 2024.
