Kommentar af Eva Rasmussen
TEGUCIGALPA, 11. December 2009. Honduras har i øjeblikket tre præsidenter. Den lovformeligt valgte, men kuppede Mel Zelaya. Kuppræsidenten Roberto Micheletti, der 28. juni blev indsat af militæret og endelig den nyvalgte Porfirio Lobo, der sandsynligvis indsættes som præsident 29. januar.
De tre har to ting fælles. De betragter sig selv som landets præsident og udtaler sig og handler som sådan. Og de sidder godt og grundigt fast i hver sin klemme.
Mel Zelaya har siden slutningen af september opholdt sig på den stærkt bevogtede basilianske ambassade i Honduras hovedstad Tegucigalpa. Onsdag aften skulle det imidlertid være ganske vist: Han var på vej til Mexico, hvis kupregeringen ville give ham frit lejde til lufthavnen. Det ville den, men på den betingelse, at den mexicanske regering gav en skriftlig forsikring om, at Zelaya ville få asyl i Mexico.
Her begynder præsidentdramaet: Zelaya vil ikke have asyl, men forlade Honduras som landets retmæssige præsident og modtages i Mexico som sådan. Accepterede han kupregeringens forslag, ville det være det samme som at træde tilbage som præsident, argumenterede han.
Zelaya skal imidlertid finde en løsning, inden hans præsidentperiode formelt udløber 29. januar. Derefter vil den brasilianske ambassade ikke længere give ham husly, oplyser en ambassadefunktionær fredag til dagbladet El Heraldo.
Porfirio Lobo, der blev valgt til præsident ved det meget kritiserede valg 29. november, fører sig allerede frem, som om han var tiltrådt. Han har således bl.a. indledt forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, om at få Honduras tilbage på den stand by aftale, der blev brudt i 2008.
Han har osse gjort et forsøg på at få det internationale samfund til at anerkende valget 29. november og dermed, at han er landets nye præsident. Det er imidlertid ikke gået så godt. Han lagde ud i Costa Rica, der har været fortaler for en anerkendelse af valget. Her mødtes han med landets præsident Óscar Arias og Panamás præsident Ricardo Martinelli. Begge bekræftede, at de anerkender valget, men de tilføjede én forudsætning: Indsættelsesceremonien må ikke ledes af kuppræsidenten Roberto Micheletti.
Det er landets afgående præsident, der skal videregive magten til den tiltrædende. Men, her bryder konflikten ud. Hverken Porfirio Lobo eller Roberto Micheletti vil tillade Mel Zelaya at lede ceremonien. Micheletti har ifgl. lokale medier meddelt, at det er ham, der som fungerende præsident, vil indsætte Pofirio Lobo.
Her sætter han imidlertid den nyvalgte i et dilemma. Costa Rica er toneangivende blandt de lande, der på visse betingelser anerkender valget. Og Óscar Aras står bestemt ikke alene. USAs holdning – og den er altafgørende for Honduras økonomi – er, at valget var ok, men regeringen tager afstand fra statskuppet og fra de facto regeringen.
EU er måske kommet en lille smule nærmere en holdning til kuppet. Alle mellemamerikanske lande, undtagen Honduras, er således inviteret til at genoptage forhandlingerne om en associeringsaftale. De blev suspenderet på grund af kuppet.
